Annonce
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Det praktiske ægteskab på Avernakø

Dalsmosegård var i 118 år, fra 1684 til 1802, i hænderne på én ægteskabskæde. Her ses gården i 1939. Sylvest Jensen Luftfoto: Det Kgl. Bibliotek.
Annonce

Avernakø: Frits Raven, sognepræst på Avernakø 1966-1977, udgav over flere år ”Blade af Avernakøs historie”. Det blev til i alt 63 blade på cirka 300 spritduplikerede sider. I det sidste af disse blade beskæftiger Frits Raven sig med ægteskaber i 1700-tallet, og det er et udpluk fra den omtale, der her bringes i "Et kig i Arkivet".

Når man indgik ægteskab, drejede sagen sig efter alle solemærker at dømme ikke så meget om gensidig sympati, som om at komme ind i en gård eller - hvis man ikke kunne gøre sig håb om andet - i et hus.

Var det unge mennesker, der skulle giftes, var ægteskabet næsten altid arrangeret af forældrene. Ganske vist kunne forældre ikke hindre deres søn eller datter i at gifte sig med den, de ønskede, men det patriarkalske familiemønster var så grundfæstet, at det var yderst sjældent, nogen vovede at sætte sig op imod det.

Men var man først gift, var sagen en ganske anden. Man var ved ægteskabet blevet mand eller kone i en gård eller et hus, og hvis ens ægtefælle så døde, havde man - også i de tilfælde, hvor man endnu var ganske ung - fuldstændig myndighed til at bestemme over sit næste ægteskab.

Men også i disse tilfælde synes det næsten altid at have drejet sig om kontante hensyn. For den, der sad i gården eller huset, drejede det sig om at få en medhjælp (og måske en stedfar eller stedmor til et kuld børn). Og for den, der kom ind i gården eller huset, drejede det sig om at få foden under eget bord.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce

En ægteskabskæde

I Dalmosegård på Korshavn sad fra 1684 Niels Nielsen Juul. Han var gift med Karen Mortensdatter. De to var formodentlig nogenlunde lige gamle, men kirkebogen er i øvrigt sparsom med oplysninger på denne tid. I 1717 døde Karen Mortensdatter. Niels Juul, som nu må have været mindst 53 år gammel, giftede sig da anden gang, og med den 26-årige Bodil Hansdatter fra Avernak. Der var altså en aldersforskel på mindst 27 år i dette ægteskab.

1734 døde Niels Juul. Bodil Hansdatter giftede sig da på ny, med Bertel Christensen fra Munke. Han var født i 1699 og dermed syv år yngre end hun. I 1748 døde Bertel Christensen. Bodil Hansdatter giftede sig da for tredje gang. Hun var nu 56 år. Den udvalgte var fra et hus på Korshavn og hed Simon Olsen og var 27 år gammel - altså 29 år yngre end sin brud.

I 1767 døde Bodil Hansdatter 75 år gammel. Der er ikke så meget at sige til, at Simon Olsen, der i sit første ægteskab var blevet gift med en enke, der var mere end dobbelt så gammel som ham selv, nu tog revanche og giftede sig anden gang med en pige, der var 21 år yngre end ham selv, nemlig Anne Albretsdatter fra Munke, født 1742.

I 1775 døde Anne Albretsdatter. Året efter giftede Simon Olsen sig for tredje gang, denne gang med Karen Gregersdatter fra Avernak. Hun var født i 1736 og 15 år yngre end ham.

Her standser den lange ægteskabskæde. I 1802 døde Simon Olsen, 81 år gammel. I 1808 døde Karen Gregersdatter, 72 år.

Da Simon Olsen var død, giftede hans datter sig med Niels Hansen som allerede 1789 havde fået opladt gården, men tilsyneladende først nu fik lov at overtage den. Han var i øvrigt 16 år ældre end sin hustru og havde i sin tid stået fadder til hende. Vi ser altså det mærkelige, at denne gård i 118 år, fra 1684 til 1802, er i hænderne på én ægteskabskæde. Ægtefæller forgår, men ægteskabet består. Ikke på noget tidspunkt i disse 118 år får en ny generation lov at komme til.

Annonce

Oftere aldersforskel

Vi ser også, hvordan disse gentagne ægteskaber fører til store aldersforskelle, i tre af tilfældene 27, 29 og 21 år.

Der kunne nævnes mange andre tilfælde. Det mest drastiske eksempel på aldersforskel i 1700-ta11et er fra Avernak: I 1790 døde Morten Skibsbygger i Avernak. Han blev 70 år. Hans fem år ældre enke hed Maren Hansdatter. Da der var gået fem år, var Maren blevet ked af enkestanden.

I 1795 gik hun for anden gang til brudeskamlen. Det var et bryllup, som der blev talt en del om på øen, for bruden var 80 år og brudgommen 35.

Han hed Rasmus Olsen, og han regnede naturligvis med snart at blive enkemand. Men hun snød ham, hun blev 97!

Den 28. september 1812 gav hun omsider op. Efter 17 års ventetid var Rasmus Olsen endelig fri. Tre måneder efter giftede han sig med en pige, der var 14 år yngre end ham.

Naturligvis var det også i 1700-tallet sådan, at ægtefællerne ofte var nogenlunde lige gamle, men sammenligner vi med forholdene i vores eget århundrede, er forskellen alligevel tydelig. I 1700-tallet var der en gennemsnitlig aldersforskel i ægteskaberne på 10-11 år, i de første 30 år af det 20. århundrede en gennemsnitlig forskel på godt fire år.

På billedet ses Christen Madsen Christensen, Korshavn, og Johanne Cathrine Larsdatter - ægtefolk fra Avernakø.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

40-års jubilæum

Annonce