Annonce
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Ferritslev-roen

Luftfoto af Funkegården på Nyborgvej. Hvis man kigger godt efter, kan man se Peder Jeppesen i marken, hvor han er i gang med at hænge frøstokkene til tørre på stativer. Foto: Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Læs historien om roen, der er en del af Ferritslev-områdets kulturhistorie.
Annonce

Rolfsted: Ferritslev-roen.

Lyder det kedeligt? Måske, men ikke desto mindre er den en del af Ferritslev-områdets kulturhistorie. Vi skal tilbage til 1883, hvor Hans Thygesen, Ferritslev, hjemkøbte Barres-Roefrø fra Københavns mest ansete frøforretning. Han erfarede at disse - oprindelig engelske frø – gav nogle usædvanlig gode roer. Som en af datidens iværksættere (men uden statsstøtte), gik han derfor i gang med frøavl.

I første omgang var det kun til glæde for ham selv; men han avlede hurtigt så mange frø, at der kom gang i salget. Hele tiden var han dog opmærksom på kun at avle og sælge frø fra de bedste roer. Kvaliteten var altså i højsædet. På det tidspunkt blev roedyrkning mere og mere almindelig. Det skyldes bl.a., at man havde fået brug for grovfoder til køerne, så mælke- og smørproduktionen kunne øges.

I løbet af få år blev efterspørgslen på frø af Ferritslev-stammen så stor, at Hans Thygesen ikke alene kunne klare opgaven, og det blev årsagen til oprettelsen af Ferritslev Frøavlerforening i 1895. Foreningen havde 9 medlemmer, der alle arbejdede med frøavl. Fra 1904 og i hvert fald 32 år frem, blev der indsendt frø til statsforsøg, og hvert år kom de i første klasse.

Og hvad var det så, der gjorde denne roe til noget særligt? Det var dens glatte overflade, der gjorde den nem at trække op af jorden og nem at gøre ren. Det var dens store vandindhold, der betød, at den var godt foder til køerne, og det var dens store spireevne.

Annonce

Andelsselskab

3. februar 1914 – altså for godt 100 år siden – blev foreningen mere formaliseret. Den hed stadig Ferritslev Frøavlerforening, men nu blev det som andelsselskab. Formålet var stadig forædling og avl af frø samt salg. For at gøre opmærksom på frøsalget averterede man i landbrugstidender, ugeblade og dagblade. Denne forening bestod til 1966, hvor vi kan se, de sidste penge blev udbetalt til frøavlerne.


Og hvad var det så, der gjorde denne roe til noget særligt? Det var dens glatte overflade, der gjorde den nem at trække op af jorden og nem at gøre ren.

Fra artiklen


Luftfotoet viser Funkegården på Nyborgvej. Den blev på et tidspunkt beboet af familien Toftlund, der også var med i frøavler foreningen. I 1950 blev gården købt af Ninna og Peder Jeppesen. Hvis I kigger godt efter, kan I se Peder i marken, hvor han er i gang med at hænge frøstokkene til tørre på stativer. Efter tørringen blev de kørt hjem på hestevogn og frøene sorteret fra.

Arbejdet med Ferritslev-roen blev altså fortsat af Peder på Funkegården, og han var med til roehistorien sluttede i 1966, hvor foreningen blev nedlagt.

Foderroen er ved at være en saga blot, men hvis I kan opdrive en roe, er her en opskrift på roe-salat: Riv friske roer og æbler groft. Overhæld med en dressing af olie, citronsaft og sukker. Drys med solsikkekerner.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Midtfyns Posten

Bevægelse og leg i Ringe

Annonce