Annonce
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Gamle dages "graffiti" ses stadig på Korsgården

To heste på Korsgårdens gårdsplads. Privatfoto
Kommer man forbi, kan man selv studere murstenene på Korsgårdens nordside ud mod Øvej. Der er mange minder om de unge - og måske også knap så unge - i Kappendrup fra for to eller tre generationer siden.
Annonce

Kappendrup: Hvornår var ”gamle dage”?

I virkeligheden skal vi ikke så langt tilbage, før livet var meget anderledes. Går vi bare 70-80 år tilbage, var en bil eller en traktor et særsyn ude i de små byer på Fyn. Det betød, at man var meget mere bundet til sit sted. I det daglige tog man ikke flere kilometer væk for at købe ind, og derfor var der butikker, og hvad man ellers havde brug for i det daglige, i landsbyerne.

Det gælder også Kappendrup i kommunens nordligste udkant.

I folketællingen fra 1940 kan man finde to cykelhandlere, en bager, en købmand, to murere, en vognmand og en smed, foruden en sognefoged og en mejerist. I alt boede der 176 mennesker i landsbyen.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Med så mange unge mennesker var der også et naturligt behov for at feste og mødes.

Man mødtes på området foran Korsgården, hvor genfor­eningsstenen stod, før vejen blev rettet ud og stenen flyttet over på den anden side af vejen.

Billedet viser genforeningsstenen, før den blev flyttet. Privatfoto

Man mødtes i frokostpauserne, og også før man gik til fest i forsamlings­huset i Rolfsted lørdag aften. Det gamle forsamlingshus er i dag blevet til Stalden. Her var det i hver fald i 1950’erne blevet vane at indridse sine initialer m.m. på murstenene på Korsgårdens nordside.

Annonce

Revolution i landbruget

Traktorerne kom til i 1950’erne, og det betød nærmest en revolution i landbruget. Hestene blev sat ud, og der var pludselig brug for langt færre mennesker i det daglige på gårdene. Hvis vi tager en af de store gårde fra folketællingen i 1940, var der foruden gårdmanden og hans kone en forkarl, en fodermester og fire husassistenter.

Man kan for eksempel finde dette lille minde om dengang, hestene leverede trækkraften. Privatfoto

En væsentlig del af deres arbejde har været at malke køerne. Derudover var der et barn af huset og to gamle på ”aldersrente”. I alt blev det en husstand på 11 personer. Det er der vist ikke nogen husstande i kommunen, der kan opvise i dag.

Her følger nogle små "hilsener" fra gamle dage. Privatfoto: Heinz Mario Pedersen

Kommer man forbi, kan man selv studere murstenene på Korsgårdens nordside ud mod Øvej. Der er mange minder om de unge - og måske også knap så unge - i Kappendrup fra for to eller tre generationer siden.

Den ældste, jeg har kunnet finde, er fra 1909. Marie Knudsen kom fra Korsgården.

Til sidst lige en advarsel: Ikke alt graffiti er lige stuerent. Så har jeg ikke sagt for meget...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Se video og alle billederne: Velkommen tilbage! - Butiksdrivende blev overrasket med påskeliljer

Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Boost din by: Brugsen hjælper butikkerne i Ringe med stort beløb

Annonce