Annonce
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Peder Jensen var egnens første dyrlæge og folkemindesamler med stor betydning

Peder Jensen kom til verden på Nørremosegård i Trunderup. Arkivfoto
Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge Sogne fortæller her om Peder Jensen fra Nørremosegård.

Trunderup: Peder Jensen kom til verden den 16. januar 1846 som søn af Ane og Jens Jensen, Nørremosegård i Trunderup.

Peders far var fæstebonde under Stamhuset Egeskov, men købte sig fri og blev en dygtig landmand, som tog del i det offentlige liv.

Han var medlem af Rigsdagen i 32 år, valgt i Kværndrupkredsen første gang i 1852. I 1857 blev han valgt ind i Rigsrådet, og fra 1878-86 var han landstingsmedlem.

Peders mor var ud af en bondeslægt. Hun havde været med i den fynske opvækkelse. Hun havde ikke i sinde at sende sine børn i den offentlige skole, og da hendes mand havde fået fat i en afhandling, hvor det hævdes, at det var de mest naturlige, at forældrene underviste deres børn, og at loven gav dem ret til det, bestemte hun sig for selv at undervise sine børn.

Peder elskede også sagn og folkeviser, som han blev beriget med af moderen, medens han fik lokalhistorien fortalt af faderen. Peder blev undervist hjemme, indtil Trunderup Friskole begyndte undervisningen 1. maj 1856.

Interesseret for naturvidenskab

Efter konfirmationen skulle Peder ud at tjene, som det hed. Han blev karl hjemme på Nørremosegård. Når tiden var til det, læste han B. S. Ingemanns romaner og sang Grundtvigs viser.

Han var meget interesseret i folkeminder. Hans interesse var så stor, at han fik lyst til at lære oldnordisk. Derfor tog han undervisning i oldnordisk hos Morten Eskesen, Rudme. I vinteren 1862-63 var han elev på Kolds Højskole i Dalum, hvor han benyttede lejligheden til at læse oldnordisk, samtidig med at han kastede sig over matematikken.

Peder var optaget af naturen. Han samlede insekter og andre natursager. Han samlede ”mærkelige” sten og fik en samling af forsteninger. Han udstoppede fugle. Astronomien optog ham også. Planetsystemet fik han styr på, og stjernebillederne søgte han at lære ved hjælp af et lille kort. At han også samlede på ”stensager” fra oldtiden, er næsten selvsagt.

I 1872 – i en alder af 26 år – skulle der efterhånden tages bestemmelse om Peders fremtid. Faderens ønske var, at Peder skulle være landmand, hvorimod Peders eget ønske var noget inden for naturvidenskaben. Peder rejste til København og begyndte at læse sprog og matematik på et forberedende kursus. I august 1872 blev han optaget på dyrlægestudiet på Landbohøjskolen og fortsatte indtil maj 1876, hvor han afsluttede studiet med første karakter.

Annonce

Egnens første dyrlæge

Nu var Peder Jensen færdiguddannet dyrlæge. En omlægning af dansk landbrug fra vegetabilsk til animalsk produktion var i fuld gang, og behovet for dyrlæger steg hermed. Peder vendte hjem til Kværndrup og nedsatte sig som egnens første dyrlæge med bopæl på en landbrugsejendom beliggende Odensevej 28 i Kværndrup.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Han giftede sig i 1877 med Inger Marie, som havde været tjenestepige hos forældrene på Nørremosegård. I 1880 fik de en søn, men tre år senere ramte sorgen ham, da Inger Marie døde efter en operation.

Peder var en dygtig dyrlæge og fik en god praksis. Folk havde tillid til ham og kom til at synes om ham. Ved siden af sin dyrlægepraksis, som han passede til stor punktlighed, genoptog han arbejdet med at samle folkeminder, passe landbruget og hans store interesse, lokalhistorien.

Han tog også del i egnens liv. I over 20 år var han dommer ved Svendborg Amts Landøkonomiske Selskabs dyrskue. I 1885 til 1897 sad han i Kværndrup Sogneråd og var aktiv inden for friskole og skyttesagen. I 10 år var han formand for Kværndrup Foredragsforening, og i 1894 dannede han Kværndrup Husflidsforening. Han var en af de drivende kræfter ved opførelsen af Kværndrup Forsamlingshus i 1892, hvor han sad i dens bestyrelse i 10 år. Endvidere var han aktiv omkring anlæg af Bakkelunden i 1905.

Annonce

Lokalhistorikeren og folkemindesamleren

I 1896 udgav han en artikel om ”Skovbruget i gamle dage i Kværndrup Sogn”, som blev trykt i ”Aarbog for dansk Kulturhistorie for 1896”. Peder Jensen var også med til at stifte Historisk Samfund for Svendborg Amt.

Han var en flittig bidragyder med artikler til årsskriftet. Og nu kommer vi måske til det område, hvor han har udrettet mest. Det er som samler.

Sagn, folketro, viser, eventyr, ordsprog og hans ord fra den fynske dialekt. Alt sammen nøje skrevet ned og videregivet til forskere som Svend Grundtvig, Evald Tang Kristensen og Poul Bjerge.

Mindestenen over Peder Jensen står der endnu på Kværndrup Kirkegård. Foto: Lokalhistorisk Forening

Men den 15. oktober 1910 blev Peder Jensen ramt af en hjerneblødning, der lammede hans højre side. Dyrlægepraksissen blev opgivet og solgt. Og knap tre år senere, den 23.august 1913, døde han i en alder af 67 år. På Kværndrup Kirkegård findes gravstedet og mindestenen endnu.

Peder Jensen har efterladt adskillige optegnelser og notitser, som opbevares på Rigsarkivet i Odense. Flere af disse er anvendt som kildemateriale til bøger om Kværndrup Sogn. I Lokalhistorisk Forening er vi ham tak skyldig for, hvad han har efterladt, og som på bedste vis fortæller om noget om Kværndrup Sogns historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce