Annonce
Midtfyns Posten

Et kig i billedarkivet: Bybjerggård, fedevarer og savværk på gamle dages Vesterågade

Hjørnehuset ved Kohavegyden, Vesterågade 30, blev opført af Antonius Jensen fra Søbjerggård i 1895. Anders Hindse Larsen, som var far til slagter og badmintontræner Peter Hindse Larsen, havde fedevareforretning der, indtil han byggede slagterforretningen på Stationsvej 2 i 1937. Bemærk skiltet under vinduet til venstre: Nørre Broby Fedevareforretning. Arkivfoto
Lokalhistorisk Arkiv i Nr. Broby har sat fokus på en af byens hovedgader for mere end 100 år siden.

Nr. Broby: Har du nogensinde spekuleret på, hvordan Vesterågade, som går gennem Nr. Broby, så ud for mere end 100 år siden?

Det kan du blive klogere på her.

Et kig i billedarkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om og billeder af folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier og billeder fra lokalområderne.

Som en del af serien ”Et kig i billedarkivet” bringes et par nedslag fra huse og folk på Vesterågade 28-34 omkring år 1910 til 1912.

Fra venstre ses en gig. Derefter er det bindingsværksgården Bybjerggård, som brændte i 1936, hvorefter gården flyttede ud på Assensvej. Grunden blev derefter solgt til savværket som oplagsplads. Til højre: Vesterågade 26, som blev opført i 1912. Derefter savværkets stuehus, som lige anes. I baggrunden ses mejeriets skorsten. Arkivfoto
Billedet er taget omkring 1910 og viser Vesterågade 28, savværkets stuehus, som var opført 1908. Savværket var i 1909 blevet overtaget af Hans Hansen som fabrikerede døre og vinduer. I 1912 blev Hans Hansen elværksbestyrer og solgte til Christian Madsen, som primært producerede jumber og vognhjul. I 1947 overtog hans børn, Lars , Otto og Gertrud savværket. I 1980 blev savværket videreført af Lars ’søn Karl Bent og Gertruds søn Svend, som lukkede savværket i 2008. Vesterågade 32 (med røde mursten) opførtes i 1907 af Hans Peter Eskildsen som stuehus til handelsgartneriet. Eskildsens datter og svigersøn, Yelva og Viggo Falk hjalp i gartneriet fra 1936. I 1949 overtog de gartneriet, og samtidig solgte de jord fra til bygningen af ”Grovvaren”. I 1974 solgtes jord fra til den nye Brugs. I 1974 overtog sønnen Mogens Falk gartneriet, som han drev frem til 1987, hvor han solgte den sidste jord fra til Gartnerhaven. Vesterågade 34, som lige anes, blev opført i 1912. Marta Christensen startede fedevarebutik, og blev senere gift med Diderik Jørgensen. De drev butikken indtil ca. 1940, hvor forretningen solgtes til Marius Møller som lukkede ca. 1964. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce