Annonce
Midtfyns Posten

Fælleshuset Det Gamle Posthus indbyder også i år til fælles juleaften

Juleaften i Fælleshuset Det gamle Posthus byder naturligvis på en rigtig traditionel julemiddag. Arkivfoto: Palle Herløv
Annonce

Ringe: Tirsdag 24. december er juleaftensdag, og traditionen tro indbyder Fælleshuset Det Gamle Posthus til fælles juleaften. Der er plads til 30 gæster, og der er først til mølle-princippet ved tilmelding.

Gæsterne mødes kl. 15 til en kop kaffe med småkager. Der vil være tid, hvis det måtte ønskes, til at gå i kirke inden middagen. Der serveres en traditionel julemiddag omkring kl. 18. Menuen er andesteg, flæskesteg, hvide og brunede kartofler samt rødkål - selvfølgelig med en dejlig sovs. Desuden er der risalamande. Der serveres vin eller øl til middagen.

Efter middagen danses der om det smukt pyntede juletræ. Og så er der en pakke til hver gæst. Aftenen afsluttes med en kop kaffe og andet julegodt. At det overhovedet kan lade sig gøre at holde juleaften i Det Gamle Posthus skyldes ikke mindst de frivillige, der også denne aften gør en stor indsats.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce