Annonce
Midtfyns Posten

Faaborg-Midtfyn tager kampen op mod sclerose

Annonce

Midtfyn: Mere end 16.000 danskere lever med sygdommen sclerose, og hvert år får omkring 650 nye stillet diagnosen. Sclerose er en kronisk sygdom, og langt de fleste, der får diagnosen, er mellem 20 og 40 år.

Sygdommen angriber centralnervesystemet, og for nogle er sygdommen pludselig og aggressiv, hvor den for andre udvikler sig langsomt og gradvist over mange år. Sclerose kan ikke helbredes, men forskningen gør hver dag fremskridt, og derfor må den ikke gå i stå. Hver krone, der bliver samlet ind til forskningen til Scleroseindsamlingen kan derfor være med til at gøre en kæmpe forskel for tusindvis af mennesker, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

Scleroseforeningen har flere hundrede frivillige indsamlingsledere i hele landet, der vil være med til at gøre en ekstra indsats i deres lokalområde til Scleroseindsamlingen.

Indsamlingslederne står blandt andet for at optælle de indsamlede beløb fra hver indsamler på indsamlingsdagen. I Ringe er det Søren Martinussen, der erindsamlingsleder.

- Jeg har valgt at være indsamlingsleder i Ringe i forbindelse med Scleroseindsamlingen, fordi jeg selv har haft sclerose siden 2003, og det at gøre en ekstra indsats for forskningen i sclerose betyder meget for mig, fortæller Søren Martinussen.

Han er også med i bestyrelsen i Scleroseforeningen Midtfyn.

Hvis du har lyst til at være en del af Scleroseindsamlingen og hjælpe den 13. september, så meld dig som indsamler og vælg din indsamlingsrute her: www.sammenmodsclerose.dk.

- Du behøver hverken at gå langt eller hurtigt. Hver en krone tæller i kampen mod sclerose, slutter Søren Martinussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Spil petanque på Midtfyn

Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Annonce