Annonce
Midtfyns Posten

Familielørdag med banko på Stationen i Ringe

Man kan spille banko på Stationen i Ringe lørdag den 24. oktober. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce

Ringe: Nummer 31. 57. 12. Gamle Ole. 73...

BANKO!

Det sitrer af spænding, når man sidder med sine spilleplader foran sig og følger med i, om ens numre passer med de numre, der bliver råbt op. Det kan du være med til på Stationen i Ringe, når der inviteres til familiebanko lørdag 24. oktober kl. 14-15.30.

Pia Smidt og Karin Lykkegaard står parat med spilleplader, brikker og en hel del præmier i børnehøjde.

- Det drejer sig ikke om at vinde en halv gris eller en halv kylling. Vi skal bare slappe af og nyde en uformel omgang banko, drikke lidt saft, spise kage og måske noget kaffe, fortæller Pia Smidt.

Men selvfølgelig bliver det spændende. Får man fuld plade? Er man en af dagens vindere? Måske bare til en af sidepræmierne? Alt kan ske.

- Det er første gang, vi forsøger os med familiebanko. Og vi er selv spændte på, om det bliver lige så hyggeligt og spændende, som vi har planlagt, siger Pia Smidt.

Da der ikke må lukkes så mange ind på Stationen i øjeblikket, er det en god idé at tilmelde sig på telefon 30 42 49 68, hvis man vil sikre sig en plads ved spillebordene.

- Så spritter vi borde, brikker og bankohumøret af til dig, fortæller Pia Smidt.

Pris pr. plade: 10 kroner. Saft og kage kan købes til rimelige priser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Åben datastue i Husmandsstedet

Midtfyns Posten

Søndagsåbent på Egeskov Mølle

Annonce