Efter en politisk orientering og drøftelse har Teknik- og Miljøudvalget besluttet en række nye vilkår i forbindelse med etableringen af kunstgræsbaner. Desuden skal kommunen og folkene bag de eksisterende baner finde ud af, om vilkårene kan opfyldes på de baner.
Sluser
Ved nye kunstgræsbaner skal der etableres sluser med riste ved udgangen fra banen, så gummigranulat fra personers tøj og sko kan opsamles og genbruges.
Asfalt eller dug
Ved nye kunstgræsbaner skal der etableres oplagsplads med asfalt eller fiberdug til sne, så gummigranulatet kan opsamles og genbruges.
Forhøjet kant
Ved nye kunstgræsbaner skal der etableres forhøjet kant omkring banen, samt granulatfælder i regnvandsdræn omkring banerne og så vidt muligt i afløb fra omklædningsrum.
Bedre information
Ved nye kunstgræsbaner skal der etableres tydelig information om, hvordan personer skal undgå at sprede granulat, og at opsamlet granulat skal bortskaffes med dagrenovationen.
Andre materialer
Ved nye kunstgræsbaner skal der anvendes alternative materialer, hvis der er et rimeligt forhold mellem fordel for miljøet og merudgiften til etablering og drift.