Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering og generalforsamling i kunstforening i Nr. Lyndelse

Et af Jan Bryllings værker. Pressefoto
Annonce

Nr. Lyndelse: Kunstforeningen Carl Nielsen af 1977 byder velkommen til en ny sæson med et alsidigt program med malerier, papirklip, tekstiler, træknuder, keramik og foredrag.

Sæsonens første arrangement er søndag den 4. oktober kl. 15 i salen på Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse, hvor der er fernisering på oktober måneds udstilling. Kunstmaler Jan Brylling udstiller malerier med akryl på lærred. Motiverne er lettere abstrakte i stærke farver og ofte med personer i silhuet.

På grund af covid-19 kunne generalforsamlingen ikke afholdes som planlagt i foråret. Den bliver derfor afholdt søndag den 4. oktober kl. 16.30. Det vil sige lige efter ferniseringen og uden fællesspisning og auktioner. Det må vente til generalforsamlingen til foråret, oplyser formand Susanne Nørgaard.

Arrangementet planlægges, så reglerne om social afstand kan overholdes.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce