Annonce
Midtfyns Posten

Festival-folk tror på 2021-udgave: - Ellers bliver det svært at holde dampen oppe

Midtfyns Festivalen genopstod i 2019, og nu arbejder Sandi Haar, til venstre, og festivalens direktør, Kim Skovby Klindt, på 2021-udgaven. Hvornår og i hvilken form, det er endnu uvist. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Midtfyns Festival 2021 bliver afviklet - på den ene eller anden måde. At rykke festivalen ud på mindre spillesteder hænger dog i en tynd tråd efter afslag på 125.000 kroner i støtte.
Annonce

Ringe: Det er mere end tvivlsomt, om større menneskemængder får lov til at samles i løbet af foråret og sommeren på grund af covid-19, og derfor er det også på nuværende tidspunkt tvivlsomt, om Midtfyns Festivalen i maj på Dyrskuepladsen kan afvikles.

De frivillige kræfter bag den genopstandne festival er dog fast besluttet på at gennemføre 2021-udgaven.

- Det skal vi, for ellers bliver det svært at holde dampen oppe. Vi har stadig troen på, at det lykkes, men vi er lidt usikre på, hvordan den kommer til at se ud, forklarer direktøren for Midtfyns Festivalen, Kim Skovby Klindt.

Han tvivler selv på, at en festival i maj kan lade sig gøre, og derfor er der andre muligheder i spil. En af dem er at gennemføre Midtfyns Festival 2021 som en tour til store og små spillesteder i Faaborg-Midtfyn Kommune.

12 koncerter på to dage og fordelt på forskellige spillesteder som Korinth Kino, Helios, Bramstrup Gods, Café Fabers, Ringe Bio, Ådalscenen i Gislev og naturligvis de mere etablerede spillesteder som Ferritslev Fritidshus og Foderstoffen.


Økonomiudvalget var ikke lige så pjattet med idéen, som vi var. Med det beløb, der bevilliges, kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen, så nu vender vi situationen og ser, hvordan vi kan gribe det an.

Kim Skovby Klindt, direktør for Midtfyn Festivalen


Den idé lever stadig, men festivalfolkene er sendt i tænkeboks, efter at Faaborg-Midtfyns økonomiudvalg har vendt tommelfingeren ned til et tilskud på 125.000 kroner til projektet.

- Økonomiudvalget var ikke lige så pjattet med idéen, som vi var. Med det beløb, der bevilliges, kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen, så nu vender vi situationen og ser, hvordan vi kan gribe det an, siger Kim Skovby Klindt med henvisning til, at festivalen har fået 100.000 kroner.

Annonce

Udmelding i januar

Pengene er en genbevilling af det beløb, som festivalen var stillet i udsigt til årets festival. Økonomiudvalget er dog ikke afvisende overfor yderligere tilskud, men det kræver en grundigere ansøgning.

- Festival on tour er en lidt dyrere model, fordi hvert sted skal have et hovednavn, for vi kan ikke fylde et spillested med et up coming band. Vi mente, at vi havde knækket nødden med den her tour, så vi skal nok bare lige samle os, siger direktøren, der ikke vil udelukke en ny ansøgning.

Midtfyns Festivalen genopstod i 2019 med cirka 2000 gæster fordelt på to dage. 2020-udgaven blev aflyst på grund af corona, og Kim Skovby Klindt regner med, at der er en afklaring på 2021-udgaven i midten af januar.

- Vi har et par alternativer, vi skal have bestyrelsen til at kigge på. Meget afhænger også af, hvor hurtigt det går med det her vaccineprogram. Det hele er stadig noget flydende, siger Kim Skovby Klindt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

En god kammerat: 14-årige Cecilie fra Risøhøj Håndbold er nomineret til kammeratskabspris og kan vinde 25.000 kr. til sit hold

Annonce