Annonce
Midtfyns Posten

Flammen og saxofonen i Ferritslev

Skuespiller Lene Poulsen vil komme med forunderlige fortællinger om tilværelsen. PR-foto

Ferritslev: Ferritslev Fritidshus byder på Flammen og saxofonen onsdag den 9. juni klokken 19.

- Lene Poulsen, kendt som skuespiller, teaterproducent og instruktør, er også en moderne fortæller. Hendes far sad på skødet af Stauning, hendes mor voksede op på en bondegård i Vestjylland. Selv tog hun turen fra at være den tykke pige i klassen til at blive folkeeje i Danmarks første sitcom. Hun beskriver skønne, skæve situationer: Om banansælgeren og den lille klovn i Paris. De to kejtede forskere, som fandt hinanden på juridisk fakultet. Medicinmanden i Gambia, som inviterede på fuldmånemeditation, Dejlige Else og cirkusartisten i Nansensgade. Historierne sættes i perspektiv af jazz-saxofonisten Søren Siegumfeldt, der forstørrer stemninger og kommenterer temaer. Der er kaffe og kage efter forestillingen (serveres på pladserne og er med i entréprisen), fortæller arrangøren.

Billetsalg på hjemmesiden: ferritslev-fritidshus.dk eller tlf. 65 98 13 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Midtfyns Posten

Midsommerfejring i Ryslinge

Annonce