Annonce
Midtfyns Posten

Flere brandbiler og politi i midtbyen: Derfor gik røgkanonen i Profil Optik

Profil Optik i Ringe blev onsdag aften fyldt med en tæt tåge, da røgkanonen inde i butikken gik af. Der er ifølge kunderådgiver i Profil Optik, Dolly Rasmussen, ingen tegn på indbrud. Foto: Sandra Goldek
Annonce

Ringe: Onsdag aften den 6. januar klokken 18.18 slog overboen til Profil Optik i Ringe alarm, da røg var begyndt at trænge op i lejligheden ovenover brilleforretningen.

Kunderådgiver i Profil Optik i Ringe, Dolly Rasmussen, blev ringet op af alarmselskabet, som fortalte, at hun med det samme skulle komme og låse døren til butikken op, fordi der var opstået røg derinde.

Da Dolly Rasmussen ankom, blev hun hurtigt klar over, at det var butikkens røgkanon, der havde forårsaget den tykke tåge inde i butikken.

Annonce

Flere brandbiler

Flere brandbiler og politiet ankom hurtigt til stedet, men de mange liter vand i vandtankvognene var der selvsagt ikke brug for, da der ikke var tale om en brand.

- Da jeg åbnede døren, var der fuldstændig tåget inde i butikken, og man kunne ikke se noget. Men efter en times tid var tågen væk ved hjælp af nogle maskiner, som kan suge det op, fortæller Dolly Rasmussen.

At røgkanonen går af, er noget, som medarbejderne i Profil Optik, har oplevet et par gange før.

- Hvis vi ikke får alarmen slået til rigtig, så kan den godt gå i gang. Men meningen er, at den skal gå i gang, hvis der er nogen, der rører på sig efter lukketid, for eksempel en indbrudstyv, siger kunderådgiveren.

Annonce

En teknisk fejl

Onsdagens "uheld" med røgkanonen er der ikke en specifik forklaring på, men ifølge Dolly Rasmussen, er episoden blevet undersøgt, og er der hverken tegn på indbrud eller forsøg på indbrud. Dermed betegnes det som en "teknisk fejl", at røgkanonen gik af.

Der er ingen rengøring forbundet med onsdagens episode, og torsdag har butikken, der gerne må holde åbent under nedlukningen, derfor åbent som normalt.

- Vi skal heldigvis ikke pudse alle brillerne, for tågen klistrer sig ikke fast til noget. Butikken ligner fuldstændig sig selv, forsikrer Dolly Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

En god kammerat: 14-årige Cecilie fra Risøhøj Håndbold er nomineret til kammeratskabspris og kan vinde 25.000 kr. til sit hold

Annonce