Annonce
Midtfyns Posten

Foredrag om forandring

Annonce

Ringe: "Forandring fryder - og dog, og så måske alligevel."

Sådan lyder titlen på et foredrag, som cand.mag Catharina Freudendahl holder tirsdag 18. februar kl. 15.30 i Foreningshuset Guldhøj i Ringe.

De fleste mennesker kommer ud for uønskede forandringer, som griber ubønhørligt ind i hverdagen, men som man må lære at leve med og mestre, oplyser Lonnie Braagaard, formand for Hjerneskadeforeningen Sydfyn.

- Vi selv eller vore livsledsagere er blevet ramt af en lidelse, som er livsvarig, og som har forandret vores ægtefælle - måske ligefrem gjort hende/ham fremmed. Så er det på tide at kigge på de evner, kræfter og muligheder, der trods alt er til rådighed.

- Dette oplæg tager udgangspunkt i det mentale, psykologiske og typologiske materiale, som hver især er kommet til verden med. Når vi har overblik og kendskab til dette fundament, kan vi mobilisere og træne de skjulte kræfter, som skal være energien til at drive værket. Forandringerne er udfordringen, vores indsigt i egne kræfter og ressourcer er løsningen, fortsætter hun.

Catharina Freudendahl er cand.mag. og autoriseret MBTI-coach og har i over 25 år arbejdet med den indflydelse, som vores individuelle psykologiske type har på vores måde at møde medgang og modgang/forandringer.

Der vil være plads til små øvelser, der kan hjælpe på forståelsen.

Alle er velkommen til Hjerneskadeforeningens foredrag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce