Fra toværelses lejlighed på Nørrebro til 10.000 blomstrende kvadratmeter på Midtfyn: Nanna er sprunget ud som blomsterbonde
Nanna Gjøl Nannestad har været meget inspireret af sin mor, som altid har haft køkkenhave og kombineret den med ikke spiselige-blomster. - Og så har jeg altid været typen, der lige måtte stoppe bilen, for at jeg kunne plukke en grøftekantsbuket, når vi skulle hjem til Jacques' forældre i Gilleleje. Jeg kan godt lide den vilde natur, og det afspejler sig også i mine buketter, siger hun. Foto: Maria Retoft Pedersen
38-årige Nanna Gjøl Nannestad vil gøre det til sin levevej at forsyne midtfynboerne med giftfri blomster, mens hun hjemmepasser 2-årige Vitus. Siden Nanna og hendes mand overtog huset for fem år siden, har de forvandlet græs-, brændenælde- og tidselmarker til en blomstrende have, der stadig er 'vild med vilje'.