Annonce
Midtfyns Posten

Glæde i en coronatid: Bordtennisspillere overrasket med påskeæg

En af de unge bordtennisspillere, Nikolaj Houmann Rasmussen, har modtaget sin gave med bordtennisbold og påskeæg fra klubben HEP. Privatfoto
Medlemmerne af bordtennisklubben HEP i Ringe blev forleden overrasket med en gave som en opmuntring i en tid, hvor træningen har ligget stille i flere måneder.

Ringe: Det har været en svær tid for idrætsforeningerne, der siden jul har været underlagt strenge coronarestriktioner, så det har været nærmest umuligt at samles til træning.

I torsdags kørte bestyrelsen fra bordtennisklubben HEP i Ringe ud til alle deres ungdomsspillerne med en hilsen indeholdende bordtennisbolde og påskeæg. Der var glæde og positiv stemning hos alle medlemmer vi mødte. Fredag og lørdag gik turen videre til alle spillere over 60 år, oplyser bordtennisklubben.

Grundet covid-19-restriktionerne har træningen i klubben ligget stille siden jul. Da det er meget vanskeligt at spille bordtennis udendørs, har klubbens trænere i stedet sadlet om.

Klubben har lanceret en online konkurrence, hvor der hver uge lægges en udfordring eller øvelse ud til medlemmerne. Spillerne skal øve sig og uploade et videoklip. Der trækkes hver uge lod blandt deltagerne om en klubtrøje.

Klubben forsøger på den måde fortsat at have kontakt til medlemmerne. Bestyrelsen og trænerne i HEP håber på snart at kunne mødes med medlemmerne om bordtennisbordene igen.

Bestyrelsen er i gang med at planlægge årets bordtennisskole i skolernes sommerferie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce