Annonce
Midtfyns Posten

Glad restaurantindehaver: - Er det ikke det, vi har ventet på

Peter Thaisen kan glæde sig over, at der igen må være gæster i restauranten. Arkivfoto: Kim Rune
Thaisen Ma'hus var i gang med at gøre klar til udeservering, da de fik travlt med også at gøre klar inde.

Ringe: - Er det ikke det, vi har ventet på? Det er det, så vi er glade og positive over, at vi få lov til at gå i gang.

Sådan lyder det fra Peter Thaisen, indehaver af Thaisen Ma'hus i Algade i Ringe, efter meldingen om, at restauranter igen kan servere mad og drikkelse for gæsterne - ude såvel som inde.


Annonce

At vi nu skal have vores restaurant gjort rent og klar, det er jo bare dejlige opgaver, fordi det nu går den rigtige vej.

Peter Thaisen, Thaisen Ma'hus


- Det ændrer væsentligt på de planer, som vi for 120. gang kan lave om. Vores udeområde var vi begyndt at gøre klar, så det har hele tiden været vores plan. At vi nu skal have vores restaurant gjort rent og klar, det er jo bare dejlige opgaver, fordi det nu går den rigtige vej, siger Peter Thaisen, netop som politikerne i sidste uge meldte ud, at en større genåbning end først antaget er mulig.

Ikke siden december har der været siddende gæster i restauranten i Algade i Ringe. Thaisen Ma'hus har dog ikke været lukket ned, men har i hele perioden tilbudt take away.

Nu vender restauranten tilbage mod lidt mere normale dage, og at kravet om at fremvise coronapasset ved udeservering droppes, glæder indehaveren.

Det er dog fortsat et krav, hvis man vil sidde inde.

- Man kan gå ned gennem gaden og ind og ud af butikker uden at skulle hive det frem. Men hvis du sætter dig ned for at drikke en kop kaffe, skal du gøre det. Jeg synes, at det er at stramme det, men det er vilkårene, og så må vi se det an, siger Peter Thaisen.

- Vi er glade, solen skinner, og det er forår, og vi glæder os til, at kunderne igen kan sidde og spise is foran Thaisen Ma'hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Klumme: Ekspropriation

Annonce