Annonce
Midtfyns Posten

Gode råd fra Årslev-coach: Sådan kommer du godt igennem coronakrisen

Sara Sonne i sit hjem i Årslev. Hun har skrevet bogen "Kontakt - til dig og dine indre ressourcer". Billedet på væggen er et eksempel på den symbolkunst, hun selv maler. Privatfoto
Coach, forfatter og kunstner Sara Sonne fra Årslev giver her i artiklen gode råd til, hvordan du som menneske kommer bedst igennem den her coronakrise. For eksempel hvordan du tackler årets sommerferie, hvis alle dine planer er gået i vasken.
Annonce
Årslev: 42-årige Sara Sonne fra Årslev har på alle måder ballasten i orden til at hjælpe mennesker igennem kriser.
Det gør hun i sit daglige arbejde som jobcoach, hvor hun blandt andet er coach og underviser for nogle af de mest udsatte og sårbare borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune - med det formål at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. Alt sammen gennem hendes baggrund inden for blandt andet fysioterapi, grounding, meditation og mindfulness.
Ved siden af er hun forfatter og kunstner og har blandt andet skrevet bogen "Kontakt - til dig og dine indre ressourcer", som mange har glæde af især i perioder, hvor livet udfordrer.
Og så har hun selv "været helt nede og vende", som man siger, men er kommet ovenpå igen og har nu masser af overskud til at hjælpe andre - for eksempel med at komme igennem coronakrisen.

- Der er mange, der godt kunne bruge lidt inspiration og måske også et kærligt skub til at komme godt igennem krisen. Jeg har selv været igennem masser af udfordringer i mit liv, men føler mig stærkere end nogensinde, og jeg vil gerne hjælpe dem, der godt kunne bruge det til bare at komme lidt nemmere og måske endda styrket igennem denne krise. Jeg ser hver dag i mit arbejde, hvad det gør for mennesker at finde tilbage sig selv og sin egen styrke, så de kan gå de veje, der er rigtige lige præcis for dem og bidrage med det, de har at bidrage med. Og der er mere end nogensinde brug for os alle til at bidrage, så vi kan gøre det her sammen, siger Sara Sonne.

Annonce

Accept og ansvar

I forhold til coronakrisen er der især to nøgleord, hvis Sara Sonne skal komme med gode råd: Accept og ansvar.

- For mange bliver det her en krise med mange af de mekanismer, som kan sammenlignes med andre livskriser som fx skilsmisse. Forskellen er, at i coronakrisen kan du være helt helt sikker på, at du ikke er alene. Det er en ret vigtig faktor, og vi kan jo se, at det har skabt en masse fællesskabsfølelser. Det er et ret væsentligt punkt for menneskers overlevelse i det. Det føles måske ikke så slemt, fordi vi alle sammen står i det og ved, at andre forstår det.
Så på den måde er coronakrisen måske alligevel ikke så slem, hvis vi ser på den menneskelige psyke.
- Men det bedste, du kan gøre, er at give dig tid til at acceptere. Accept er ikke at læne sig tilbage og sige: "Nå, så kan jeg absolut ingenting", men i stedet se, hvad er det for vilkår, jeg har lige nu, og hvilke muligheder har jeg så nu?
Sara Sonne har et konkret råd i forhold til for eksempel sommerferien:
- Hvis man skulle have været ud at rejse, men ikke komme til det nu, hvad kan man så gøre i stedet for bare at sætte sig ned og være sur? Man skal acceptere det og se på: Hvad er det, jeg godt kan lide ved at tage ud og rejse? Er det egentlig det at komme helt væk? Eller det at være sammen med min familie? Eller det at komme ned og få noget god mad? Eller bare vide at jeg ikke er tilgængelig på telefon?
- Man skal helt konkret finde ud af, hvad er det for elementer, jeg trives rigtig godt med, som jeg plejer at gøre i min ferie, men ikke kan gøre nu? Hvor kan jeg få bare en lille smule af det? Hvis jeg havde glædet mig til at gå ud og spise hver aften sammen med min familie, hvordan kan jeg så gøre det på en anden måde? Er der et takeaway-sted, hvor jeg alligevel får opfyldt den følelsesmæssige tilstand?
Det kan også være det at komme ud og se nogle nye omgivelser - eller vide at jeg har tid til at træne hver dag eller løbe en tur.
- Det er ikke "enten eller". Det er ikke sådan, at enten er det hele, som det plejer at være - eller også "er jeg overhovedet ikke". Det gælder om at finde smutveje, hvor man kan få tilfredsstillet de instinkter og behov, man har, forklarer Sara Sonne.
- Men accept handler ikke om, at man ikke må være ked af det. Det må man gerne. For eksempel var min egen søn ked af, at han ikke kunne blive konfirmeret på det tidspunkt, han havde set frem til. Og det er helt i orden at være ked af det.
Annonce

Tag ansvar for dig selv

Hendes andet nøgleord i forhold til den her krise er ansvar.
- Hvis man skal bidrage med noget i den her coronatid, er det største ansvar, man kan tage, at tage ansvar over for sig selv. Det er vigtigt for at skabe trivsel, at man ser på, hvilket ansvar skal jeg tage for at bevare min energi i det her? Man skal tage ansvar for sin egen trivsel og sin egen energi, for det er dér, man har mest at bidrage med. Det er der bare mange, der ikke kan finde ud af.
- Man skal ikke spørge sig selv, hvad har jeg lyst til, men hvad har jeg brug for? Hvad har min krop og energi brug for? Det kan være bare at sidde en time og glo ud i luften, ringe til en ven eller huske at drikke en tår vand, hvis man ikke har fået vand hele dagen.
- Jeg ser coronatiden som en håndsrækning til, at vi alle sammen bliver gode til at skabe en relation til os selv. Nu har vi fået alle muligheder for at være sammen med os selv på en ordentlig måde og få sorteret lidt ud i livet og blive god ved sig selv.
Annonce

Saras egen livskrise

Sara Sonne bruger i høj grad erfaringer fra sin egen livskrise til at hjælpe andre.
- Jeg har ligesom rigtig mange andre stået i en situation, hvor jeg oplevede, at jeg stod med to små børn, to ørebørn som ikke sov om natten, alt for meget arbejde og et mønster med, at "jeg kan klare hele verden". Til sidst var jeg nødt til at give op. Jeg mistede job og realationer og følte til sidst, at jeg var helt alene i verden, en enorm ensomhedsfølelse. Der var kun mig til at håndtere det her.
- Så jeg har selv været en af dem, som jeg nu prøver at hjælpe. Jeg har selv gennemlevet det. Jeg har altid sagt, at de bedste psykologer er dem, der har været mest "fucked up", men er kommet ud på den anden side. Det er ikke dem, der har læst sig til det, og det er heller ikke dem, der ikke er kommet igennem det, siger Sara Sonne.
Sara Sonnes cv er omfattende og vidner om den personlige ballast, hun i dag bruger til at hjælpe mennesker i krise. Privatfoto
Sara Sonne har selv gennemlevet en livskrise, men er kommet godt ud på den anden side - og har i dag overskud til at hjælpe andre, for eksempel med at komme godt igennem coronakrisen. Privatfoto
Sara Sonne oplever, at mange har glæde af hendes bog - ikke mindst i de faser, når livet udfordrer. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce