Annonce
Midtfyns Posten

Gospelkor klar til ny sæson

Ringe Kirkes Gospelkor synger hver mandag aften. PR-foto
Der er åbent for optagelse af nye medlemmer til Ringe Kirkes Gospelkor.
Annonce

Ringe: Går du med en sangfugl i maven, så er der mulighed for at komme og prøve det af de første fire mandage i januar i den nye sæson.

Ringe Kirkes Gospelkor synger hver mandag fra klokken 19.30 til 21.30 i Ringe Kirke kun afbrudt af en hyggelig kaffe/te-pause med hjemmebag, oplyser Helle Madsen fra gospelkoret.

Koret ledes af Anders Gustavsen-Sprotte, der kendetegnes som en erfaren herre inden for gospelverdenen. Han er faglig dygtig og har god undervisningserfaring og er en meget entusiastisk og energifyldt dirigent, oplyser Helle Madsen.

Hun beskriver en koraften med Ringe Kirkes Gospelkor som et skønt boost af glæde, liv og et stort engagement.

Der er to sæsoner om året. Fra januar til juni og fra august til december.

Repertoiret spænder bredt fra groovy moderne R & B gospel til gode gamle spirituals og intense ballader.

Til koncerterne akkompagneres koret af en pianist.

Det er med til at give koncerterne den livsglæde, sjæl og energi, som gospelmusikken kendetegnes ved, fortæller Helle Madsen.

Har man lyst til at læse mere om koret, kan man gå ind på korets hjemmeside www.rk-gospel.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce