Annonce
Midtfyns Posten

Højt fra træets grønne top: Julestemningen kom til Ringe

Det 12 meter høje juletræ blev transporteret til byen af en kranvogn fra Brdr. Hansen Sallingelunde ApS. Det tog ikke mere end 10 minutter at få træet på plads. Foto: Sandra Goldek
Så blev det jul igen. Eller næsten. Den kom i hvert fald et skridt tættere på, da Ringe mandag fik leveret to juletræer, som den kommende tid skal pryde byen og sørge for god julestemning.
Annonce

Ringe: Julen nærmer sig. Det kan man mærke på de efterhånden lidt koldere temperaturer, men også i gadebilledet, hvor juleguirlander og julelys sørger for at skabe en god og hyggelig stemning på gågader rundt om i det danske land.

Mandag kom der endnu mere julestemning til Ringe, da Heden Planteskole leverede to juletræer til byen, som skal bidrage til den gode julestemning og noget flot at kigge på for byens borgere og besøgende frem til jul. Det ene træ står på Torvet, mens det andet - og største - juletræ er rejst på Kirkepladsen.


Det er da en sjov opgave. Det er virkelig skægt, når vi skal ud at sætte det op. Allerede nu har jeg udset mig et træ, som måske kan komme op næste år.

Benny Tubæk, indehaver Heden Planteskole


Annonce

- En sjov opgave

De to træer er nøje udvalgt af indehaver af Heden Planteskole, Benny Tubæk. Han fortæller, at det ikke er tilfældigt, hvilke træer der er gode at bruge som juletræer.

- Et godt juletræ er et, som næsten ikke har mistet nogen grene. Desuden skal træet have en helt speciel mørkegrøn farve. Helst så mørkegrøn som muligt, forklarer Benny Tubæk.

Juletræet, som nu står på Kirkepladsen i Ringe, er nøje udvalgt af indehaver af Heden Planteskole, Benny Tubæk. Foto: Sandra Goldek

I over 10 år har Heden Planteskole stået for at levere træet til Kirkepladsen i Ringe, og det er en opgave, som Benny Tubæk glæder sig til hvert år.

- Det er da en sjov opgave. Det er virkelig skægt, når vi skal ud at sætte det op. Allerede nu har jeg udset mig et træ, som måske kan komme op næste år, fortæller han.

Benny Tubæk og hans kone Karen Nielsen har fem hektar juletræsplantage, hvor de hvert år producerer 3000-4000 juletræer. På trods af de 76 år, som Benny Tubæk har rundet, holder han sig stadig i gang. Heden Planteskole har nemlig ingen ansatte, så det er ægteparret, der står for det hele selv.

- Når man stadig kan, så skal man jo også, ler den erfarne herre, som i hele sit arbejdsliv har beskæftiget sig med mange forskellige typer af opgaver inden for anlægsgartneri, byggeri og juletræsproduktion.

De sidste brædder skal lige på plads, inden træet sættes i jorden. Foto: Sandra Goldek
Annonce

Juletræstændingen streames

Ringe Handelsstandsforening har måttet sande, at det med corona og forsamlingsforbud ikke er muligt at samle flere hundrede mennesker til den sædvanlige lysfest med sang, dans og uddeling af chokolade-julekalendere.

Det betyder dog ikke, at juletræet ikke bliver tændt. Og heller ikke, at du ikke kan se det, mens det sker.

Ringe Handelsstandsforening streamer nemlig juletræstændingen live på sin Facebook-side, hvor du kan følge med. Det sker fredag den 20. november klokken 17. Livesendingen begynder klokken 16.45.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce