Annonce
Midtfyns Posten

Hallens nye fitnesscenter er et populært tiltag

I slutningen af august holdt fitnesscentret åbent hus, og siden har mange fundet vej til centret for at træne. Pr-foto
For tre måneder siden åbnede Ryslinge Hallen et fitnesscenter, og det er allerede blevet et velbesøgt sted.
Annonce

Ryslinge: Det er tre måneder siden, at Ryslinge Hallen slog døren op til et spritnyt motionscenter. Allerede nu er det blevet en ret stor succes.

- Vi er tæt på 150 brugere, og det er faktisk meget godt. Det er blevet rigtig godt modtaget, siger Kenneth Jensen fra hallens bestyrelse.

Han er en af de frivillige, som for et par år siden trådte ind i halarbejdet, da Ryslinge Hallen blev selvstændig efter i mange år at have stået side om side med hallerne i Gislev og Kværndrup.

Med selvstændigheden fulgte også et stort ønsket om et fitnesscenter.

- Selv om jeg kender mange i byen og fra miljøet omkring hallen, så er der mange af dem, jeg har modtaget og mødt i hallen og fitnesscentret, jeg faktisk ikke kender. Der er rigtig mange ældre, der træner om formiddagen. Så det har lokket mange nye i hallen.

Annonce

Flere endnu

Fitnesscentret er blevet til efter en om- og tilbygning, og det er en vigtig del i strategien med at gøre hallen til et mødested for hele byen.

- Det har trukket mange ned i hallen, som ellers ikke kom her. Det var omkring vores forventning med en 100 brugere. Kunne vi være det, så det fornuftigt ud. Men det er op til vinterhalvåret, at vi skal være mange brugere, bemærker Kenneth Jensen.

Fitnesscenteret er uden spejle og håndvægte, men kun med kardioudstyr og cirkeltræningsmaskiner. Kenneth Jensen bliver ikke overrasket, hvis endnu flere sætter sig til rette i maskinerne.

- Vi har vi ikke ramt 1. januar endnu, hvor mange starter nytårsforsætter. Der er mange, der har abonnementer andre steder og lige skal være færdige med dem, siger Kenneth Jensen, der også har noteret sig, at folk ude fra træner i centret.

- Når vi lejer den ud til andre arrangementer, f.eks. til Fyns Håndbold Forbunds talenttræning, så køber forældrene en timebrik og træner i fitnesscentret imens, påpeger Kenneth Jensen, der også har forespørgsler på holdtræning.

Her er man dog lidt tilbageholdende.

- Vi vil helst ikke have for mange ind ad gangen. Det går ud over brugerne, hvis et helt fodboldhold styrketræner klokken 20, hvor der også er mange andre, fastslår Kenneth Jensen, som dog har lavet en aftale med den lokale skole om, at elever kan sendes ind i centret, når de bruger hallen først på eftermiddagen.

På det tidspunkt af dagen er der plads til det, og aftalen lyder på otte elever ad gangen.

Fitnesscentret er åbent fra klokken 6 til 23, og man kan læse meget mere om priser, prøvetimer og maskiner på Ryslinge Hallens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce