Annonce
Midtfyns Posten

Historiker Torkild Jacobsen fortæller om filmen Officer og spion

Roman Polanskis film "Officer og Spion" kan man se i Ringe Bio fra torsdag den 1. oktober. Foto fra filmen
Annonce

Ringe: Hos Ringe Bio kan man opleve filmen 'Officer og spion' med introduktion af historiker Torkild Jacobsen. Det foregår i Ringe på Østergade 5 torsdag den 1.  oktober klokken 19.30.

- Dramaet 'Officer og spion' tager sit udgangspunkt 1894, hvor man møder officeren Alfred Dreyfus, der bliver dømt til livsvarigt fængsel og smidt ud af hæren for at have spioneret for tyskerne. Men var han nu også skyldig? Det er ikke tilfældet. Oberst Georges Picquart finder nemlig snart ud af, at Dreyfus er blevet uskyldigt dømt. For da Picquart forfremmes til at stå i front for den militære efterretningsenhed, som var drivkraften bag at få dømt Dreyfus, dukker sandheden op, oplyser Ringe Bio.

'Officer og spion' er et historisk drama baseret på en sand historie. Filmen er instrueret af Roman Polanski, der har klassikere som Rosemary’s Baby, The Pianist og Chinatown på CV’et, fortæller arrangøren. Arrangementet er for alle. Billetter købes på www.ringebio.dk eller i biografen. /jfm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce