Annonce
Midtfyns Posten

Holger Danske-statue med fredsdue afsløres på FNs fredsdag

To cubanske kunstnere, Arcadio Tomas Capote og Ruben Pena Balmaseda, har skabt en tro kopi af den Holger Danske der sidder i Kronborgs dybe kælder. På den internationale fredsdag fredag den 21. september afsløres statuen på pladsen foran galleri Svinestien midt i Rudme. Privatfoto
Annonce

Rudme: Fredag den 21. september er af FN udnævnt til international fredsdag. Denne dag kl. 17 bliver en ny Holger Danske-statue afsløret på pladsen foran Galleri Svinestien på Rudemvej 80. Skulpturen er i sommer skabt af to cubanske kunstnere, Arcadio Tomas Capote og Ruben Pena Balmaseda, som en tro kopi af den Holger Danske der sad i Kronborgs dybe kælder.

Skulpturen er af ren beton, mens sværdet og fredsduen er af rustfrit stål. Fredssymbolikken i statuen kan man finde i ordet "fred" skrevet med vikingetidens runeskrifter, samt fredsduen, som den nu vågne Holger Danske løfter i højre hånd, mens han samtidig lægger sværdet fra sig.

Borgmester Hans Stavnsager og Jørgen Krebs afslører den nye statue Holger Danske med fredsduen på pladsen midt i Rudme. Fredssymbolikken er fredsduen i højre hånd og det faktum, at Holger Danske lægger sværdet fra sig. Verden har nemlig brug for fred og ikke drabelige krigsmænd. Privatfoto
Annonce

Vågner Holger Danske

Det er tiden at kalde på sin gamle helt. Men han kommer ikke med våben i hånd. Han kommer med fred. Hvis der ikke er fred mellem mennesker, er alt andet lige meget. Og freden skabes ikke af nationer og store magtfulde mænd. Den skabes mellem mennesker i de lokalsamfund hvor vi lever. Derfor vågner han i en lille landsby på Midtfyn.

Borgmester i Faaborg Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager vil sammen med den lokale ridder af Dannebrog, Jørgen Krebs, afsløre skulpturen "Holger Danske med fredsduen". Der vil være tale af initiativtageren bag statuen, Tyge Mortensen der fortæller om baggrunden for Holger Danske. Ligeledes er der musik og sange, efterfulgt af gratis samspisning med en solid omgang skipper labskovs. Seancen følges op med debat om, hvordan vores nærdemokrati kan styrkes med ideer for landsbyernes fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce