Annonce
Midtfyns Posten

Hurra, sneen daler i Ringe: Freja og Trine kælker og bygger snemand

Glæden lyser ud af Freja på fire år, da hun fredag formiddag i den nyfaldne sne trækkes rundt på slæden af sin mor, Trine Greve. Foto: Sandra Goldek
Annonce

Ringe: Vi har efterhånden vænnet os til, at vinteren i Danmark er grå og regnfuld. Men nu er den rigtige vinter endelig kommet til Midtfyn.

Fredag formiddag den 8. januar daler sneen fin og hvid ned over Ringe, og det har fået smilene frem hos store og små.

Ud for avisredaktionens vinduer i et lille grønt område bag Stationsvej og Østergade muntrer en mor og datter sig under himlens hvide drys.

Det er Trine Greve og hendes fire-årige datter Freja, der triller sne sammen til årets første snemand. Snemandsbygningen bliver jævnligt afbrudt af trækketure på slæden, der endelig kan få vasket støvet af sig og komme i sit rette element med sne under det røde plastic. Til stor glæde for Freja, der lyser op i store smil og højlydt udtrykker sin begejstring for sneen.

Har du også bygget snemænd eller været ude at kælke eller har fået øje på et flot vintermotiv, så må du gerne sende et foto til os. Så kan det være, at vi bringer dit foto i næste udgave af Midtfynsposten.

Du kan sende det til Midtfynspostens mail: mip-red@fyens.dk eller dele det i kommentarsporet under artiklens Facebook-opslag. Husk at skrive hvem du er, hvor du kommer fra, hvem der er på billedet og hvor billedet er taget.

Freja på fire år bygger sammen med sin mor, Trine Greve, en snemand i den nyfaldne sne ud for avisens vinduer i Ringe. Foto: Sandra Goldek
Freja samler sne til en snemand. Den fire-årige pige fra Ringe elsker det hvide drys, der daler ned fra himlen og lyser op i den vinter, der i Danmark de seneste år har været grå og trist. Foto: Sandra Goldek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

En god kammerat: 14-årige Cecilie fra Risøhøj Håndbold er nomineret til kammeratskabspris og kan vinde 25.000 kr. til sit hold

Annonce