Annonce
Midtfyns Posten

Hyldet med blomster og gaver: Karen Jørgensen har været gymnastikinstruktør i 60 år

Karen Jørgensen fik for nylig overrakt blomster og gaver som tak for indsatsen gennem 60 år. Privatfoto
Selvom coronapandemien har givet nogle benspænd, har Karen Jørgensen fundet nye måder at fortsætte med gymnastikken på.

Årslev/Sdr. Nærå: 80-årige Karen Jørgensen kan i år fejre 60-års jubilæum som frivillig gymnastikinstruktør i Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening.

Det flotte jubilæum skulle egentlig have været fejret ved den årlige gymnastikopvisning, men da det jo af gode grunde ikke kunne lade sig gøre i år, fejrede bestyrelsen hende for nylig med blomster og gaver.

Under normale omstændigheder bruger Karen Jørgensen sin mandag eftermiddag i Årslev Hallen, hvor hun gennem en årrække har ledet Seniordamerne i Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening, men det har coronapandemien pt. også sat en stopper for.


De frivillige instruktører hænger ikke på træerne – og et 60 års jubilæum er noget helt ekstraordinært. Derfor er vi enormt glade for den tid og det engagement, som Karen har lagt i foreningen.

Marie Bang, bestyrelsesformand


Annonce

Nye måder at træne på

Karen slipper dog ikke sådan lige gymnastikken, og i løbet af efteråret tog hun selv initiativ til at træne mindre hold ad tre omgange, så alle seniordamerne kunne fortsætte de gymnastiske udfoldelser og den sunde motion.

På trods af de benspænd, som pandemien har sat, så er hun da heller ikke bleg for at fortsætte som instruktør til næste år, lyder det i en pressemeddelelse.

- Jeg er klar på en sæson mere – så længe helbredet tillader det, fortæller Karen Jørgensen.

Annonce

Holder sig i gang

Mens Karen venter på, at gymnastikken går i gang igen, sørger hun dog for at holde sig i gang og går ture hver dag sammen med to naboer:

- Der er ikke noget, der hedder dårlige undskyldninger og dårligt vejr, når jeg ved, at der er to andre, der venter på mig, så vi går hver dag mellem en halv til en hel time, fortæller Karen Jørgensen.

For Karen har det altid været en naturlig ting at bruge sin krop, og derfor valgte hun også i sin tid at tage på gymnastikhøjskole i Vejle.

Da hun senere flyttede til Birkum med sin mand, var det naturligt at starte som instruktør i den lokale gymnastikforening i Sdr. Nærå, hvor hun i første omgang blev instruktør på et børnehold. Rollen som frivillig instruktør har hun aldrig siden sluppet, og kan derfor fejre det flotte jubilæum i år.

Karen Jørgensens indsats er værdsat i bestyrelsen. Privatfoto
Annonce

Et privilegie

- I Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening er vi enormt privilegerede, at vi har en ildsjæl som Karen, siger Marie Bang, der er formand i Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening,

- De frivillige instruktører hænger ikke på træerne – og et 60 års jubilæum er noget helt ekstraordinært. Derfor er vi enormt glade for den tid og det engagement, som Karen har lagt i foreningen. Hun er med til at styrke ældreidrætten i lokalområdet, og det sætter vi stor pris på, siger Marie Bang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce