Annonce
Midtfyns Posten

Jernbanegade lukkes for biler: Virksomheder står sammen for første gang

Se hvor Jernbanegade og Algade bliver lukket for biler 17. august. Grafik: Leif Nørmark
Når Ringe holder Foreningernes Dag og børneloppemarked 17. august bliver det med flere nye tiltag på Jernbanegade - bilerne holdes ude og virksomhederne indleder samarbejde.
Annonce

Ringe: Det bliver måske lidt mere besværligt at være bilist i Ringe 17. august, men det er det hele værd, mener initiativgruppen bag arrangement.

For første gang nogensinde bliver Jernbanegade lukket af for trafik, når Ringe Handelsstandsforening arrangerer Foreningernes Dag og børneloppemarked 17. august.

Det glæder indehaver af Klinikhuset, Marianne Lundgreen.

- Det er første gang, Jernbanegade bliver lukket helt af. Man har flere gange før prøvet at lukke gaden af i forbindelse med arrangementer, men det er ikke lykkes, blandt andet fordi der har gået busser igennem gaden, så det har aldrig været muligt at lukke Jernbanegade helt - det kan man godt nu, fordi busholdepladsen er blevet flyttet, siger hun.

Marianne Lundgreen har sammen med Charlotte Hvenegaard fra Hudplejeklinikken og Vibeke Albjerg fra Multiflower Design arbejdet ihærdigt for, at virksomhederne på Jernbanegade ville stå sammen og bakke op om dagen og holde åbent 17. august - og det er lykkes.

- Vi har været rundt og banke på alles døre og spørge, om de ville være med til at bakke op om arrangementet. Vi er meget overraskede over den gode tilbagemelding, hvor stort set alle er med på idéen, siger Charlotte Hvenegaard fra Hudplejeklinikken.

Marianne Lundgreen tilføjer:

- Det er faktisk første gang, at virksomhederne på gaden går sammen og deltager samlet i et arrangement, siger hun.

Marianne Lundgreen fra Klinikhuset (til venstre) har sammen med Vibeke Albjerg fra Multiflower Design (i midten) og Charlotte Hvenegaard fra Hudplejeklinikken (til højre) arbejdet ihærdigt for, at virksomhederne på Jernbanegade ville stå sammen og bakke op om dagen og holde åbent 17. august. Foto: Nanna Lørup Buch
Annonce

Hver især har passet sit

Indtil nu har der ikke været noget samarbejde mellem virksomhederne på Jernbanegade - man har ikke været uvenner, men man har knap nok hilst på hinanden, siger Charlotte Hvenegaard fra Hudplejeklinikken.

- Hver især har passet sit - det er sgu lige ved, at vi dårligt nok har ville hilse på hinanden, når vi har mødtes på gaden, men nu er tiden en anden. Nu må vi sgu stå sammen - nethandlen truer, så vi er nødt til at stå sammen for at have kunder i gaden, siger hun, og tilføjer grinene:

- Heldigvis kan man ikke lægge fødderne ind i en computer for at få dem behandlet, og gaden har meget at byde på, så det skal nok gå alt sammen - men det er vigtigt, at vi står sammen.

Lige netop samarbejde er grunden til, at de tre kvinder har arbejdet på at få virksomhederne på Jernbanegade til at stå sammen.

- Der er ikke nogen, der tidligere har taget et initiativ til at samarbejde. Men vi bliver nødt til at samarbejde, så vi kan styrke Jernbanegade, så det hele ikke kun foregår på Torvet, siger Charlotte Hvenegaard.

Annonce

Samarbejde trods forskelligheder

Selvom virksomhederne på Jernbanegade mildest talt er en blandet landhandel, og det kan være svært at se, hvad eksempelvis en bager, bedemand, blomsterhandler, ejendomsmægler, kørelærer og et værtshus har til fælles, så har de alle sammen adresse på den samme gade - og det kan de bruge til deres fordel, mener Marianne Lundgreen.

- Vi har en fælles vision om at få flere kunder til, og derfor giver det kun mening at samarbejde. Det er en styrkelse af Jernbanegade. Når man ved, hvad naboen laver, kan man henvise til hinanden. Det er god kundepleje, at vi samarbejder. Det her skal være det første initiativ til, at vi skal lære hinanden bedre at kende, siger Marianne Lundgreen.

Efter arrangementet mødes alle virksomhederne på Jernbanegade på værtshuset Kontoret.

- Vi får en kop kaffe eller en øl eller vin i gårdhaven, og får hilst på hinanden. Og så kan vi få snakket om, hvordan det er gået, og om vi skal gøre det igen en anden gang, siger Charlotte Hvenegaard og tilføjer:

- Jeg håber, hele arrangementet vil styrke gaden her, så vi forhåbentligt kan holde åbent noget mere, og få et godt samarbejde. Vi glæder os og håber, det bliver godt.

- Det er faktisk første gang, at virksomhederne på gaden går sammen og deltager samlet i et arrangement, siger Marianne Lundgreen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce