Annonce
Midtfyns Posten

Julie og Natacha laver ny børneklub på Ringe Bibliotek

Julie Kjær Nielsen og Natacha Kristensen, der begge er 19 år og går på Midtfyns Gymnasium, inviterer til infomøde om den nye børneklub torsdag 23. januar kl. 15.30 på Ringe Bibliotek. PR-foto
Julie Kjær Nielsen og Natacha Kristensen, der begge går på Midtfyns Gymnasium, laver i et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og Ringe Bibliotek en børneklub.
Annonce

Ringe: Biblioteket i Ringe er et kulturelt mødested for borgere i alle aldre. Det er ikke kun bøger der er plads til i lokalerne, men også børn, der bruger biblioteket til ophold og leg efter skole. Et nyt samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og Ringe Bibliotek skal give flere smil hos både børn og bibliotekarer, når den nye børneklub sættes i søen.

Bibliotekets børnebiblioteker lægger op til leg og læring, og det er gæster og personale glade for.

- Vi oplever stor aktivitet på børneområdet; også mere end vi altid selv har mulighed for at understøtte, fortæller biblioteksleder Birthe Mogensen i en pressemeddelelse.

Hun er glad for, at Ungdommens Røde Kors vil være med til at give børnene en sjov fritid i bibliotekets rammer.

- Børnene er vant til at komme på biblioteket, og de trygge rammer er også gode rammer for de frivillige, mener Julie Kjær Nielsen, som er frivillig i Ungdommens Røde Kors, Ringe.

Sammen med Natacha Kristensen glæder hun sig til at starte den nye børneklub.

Annonce

Bøger, brætspil og boldbane

De to gymnasiepiger driver allerede en børneklub i Vesterparken i Ringe, og de ser, at biblioteket kan tilbyde børn og unge noget andet:

- De børn vi møder, er søde og fulde af energi. På Ringe Bibliotek kan vi blandt andet give børnene et hav af bogoplevelser, og vi kan gå ud og futte energi af på boldbanen udenfor, fortæller Natacha Kristensen.

Pigerne er begge 19 år og går til daglig på Midtfyns Gymnasium.

Fordybelse og nærvær matcher godt med bibliotekets formål, og det kan fint komme til udtryk i både højtlæsning, brætspilsmaraton og battles på boldbanen, mener bibliotekslederen.

- Biblioteket er til for borgerne, og sammen med Ungdommens Røde Kors kan vi rumme endnu flere børne- og ungdomsaktiviteter, siger Birthe Mogensen.

Annonce

Behov for flere unge frivillige

Så snart Ungdommens Røde Kors har et par unge frivillige mere, bliver den nye børneklub sat i gang om torsdagen kl. 15.30-18.00.

Julie Kjær Nielsen og Natacha Kristensen driver allerede børneklubben i Vesterparken om mandagen kl. 16-18, og de er klar til at invitere flere unge med som frivillige i den nye børneklub:

- Vi er så klar til at hjælpe den nye børneklub i gang og vise andre unge, hvor let og sjovt der er at gøre en forskel for andre, siger de to piger.

Børneklubben søger tre-fire unge mellem 16 og 25 år, som har lyst til at læse bøger, spille spil eller spille bold med børnene to-tre gange om måneden.

Alle unge, som vil gøre en forskel og have det sjovt samtidig, inviteres til infomøde torsdag 23. januar kl. 15.30 på Ringe Bibliotek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Annonce