Annonce
Midtfyns Posten

Jumping fitness: Hop i trampolin til gavn for et godt formål

Jumping fitness er motion på minitrampoliner. Arkivfoto: Simon Trøjgaard Jepsen

Årslev: Man kan få sved på panden og motion ved at hoppe i minitrampolin, samtidig med at man støtter et godt formål, hvis man deltager i et event i Årslev lørdag den 19. juni.

“Sund i Kroppen” arrangerer et stort jumping fitness-event til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børn med kritisk sygdom.

Arrangementet holdes udendørs i Årslev ved det grønne område ved hallen, Bøgehøjvej 2.

Annonce

- Der er plads til 400 "hoppere” i løbet af de fire timer, som eventet strækker sig over, oplyser Søren Lykke, der bor i Årslev og er kaptajn på Team Rynkeby Odense.

Arrangørerne forventer at kunne indsamle mellem 60.000 og 80.000 kr. Hele overskuddet går til Børnecancerfonden.

Det koster 250 kr. pr. person at deltage, og alle er velkomne, da det er et arrangement for hele familien.

Man kan læse mere om eventet på Sund i Kroppens facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Midtfyns Posten

Midsommerfejring i Ryslinge

Annonce