Annonce
Midtfyns Posten

Katrines corona-dagbog: Uge 12

Vi har fået lov til at dele Katrines dagbog, mens hun går hjemme på grund af corona - en opgave hun og klassekammeraterne på Midtfyns Gymnasium har fået. Privatfoto
18-årige Katrine Tougaard Kristensen går til daglig på Midtfyns Gymnasium. Nu går hun hjemme, fordi skolen er lukket, men imens coronakrisen står på, har hun og klassekammeraterne fået til opgave at skrive dagbog. Midtfynsposten har fået lov til at dele Katrines dagbog.
Annonce
Annonce

Mandag 16. marts

I dag starter jeg på min dagbog, og den kommer til at handle om tiden, hvor covid-19 virussen tager verden med storm.

Indtil videre har jeg været herhjemme siden torsdag. Altså to hverdage og en weekend eksklusiv i dag. De første i Danmark er nu døde, det skete i går og her til morges, men formentlig var de døde alligevel. Det er svært at forholde sig til det hele, og hvor seriøst man skal tage det. Læger og eksperter siger, at ingen under 40 år er døde pga. corona på verdensplan. Jeg er overhovedet ikke i risiko og opdager måske ikke engang, hvis jeg får corona. Men alligevel er det svært ikke at blive påvirket, når alle så vidt muligt skal blive hjemme, og grænserne lukkes.

Mor går fra at sige, at hun slet ikke er bekymret, til at vaske sit dankort efter hun var ved bageren, og selv far har nu sprittet sin telefon af to gange.

Men det er nu meget hyggeligt at være herhjemme alle sammen. Der er mere tid til at være sammen som familie, spille spil og se film, når vi ikke hele tiden skal ud af huset.

Min forældre rejser en del med deres arbejde, og før i tiden kunne det ske, at vi om aftenen fik at vide, at far skulle til fx Holland i en uge, men det sker ikke mere. Og selvom vi måske bliver sindssyge af at være sammen hele tiden, så tror jeg, de har godt af at tage det lidt roligt.

Jeg kan godt mærke, det gør mig rastløs at være indelukket på den måde. Så meget, at selv, hvis jeg har masser af ting at tage mig til, kan jeg ikke overskue det og ligger bare og stirrer ud i luften. Men det er vel også sundt at kede sig og tømme hjernen. For ikke at blive sindssyg tager jeg det meget dag for dag og prøver at opretholde en vis hverdagsstruktur.

Katrine Tougaard Kristensen

Katrine Tougaard Kristensen er 18 år og bor lidt uden for Nørre Lyndelse. Her bor hun sammen med sin mor, far og lillebror.

I sin fritid går hun til dans - det er en blanding af showdance og hip hop. Derudover arbejder hun i kulturhuset i Ringe, hvor hun er med til at lave arrangementer.

Hendes favoritgøremål i disse coronatider er at lytte til musik.

Livretter har hun ikke nogen bestemte af: - Jeg kan lide alt mad, der smager godt, fortæller Katrine.

Hun drømmer om at komme ud og opleve ting. Det kunne blandt andet være rejser. Men ellers vil Katrine også gerne arbejde på den efterskole, hun gik på - Lunderskov Efterskole. Man kan nemlig komme tilbage og arbejde i køkkenet eller være hjælper på skolen.

Annonce

Tirsdag 17. marts

I aftes holdt dronningen en tale om krisesituationen, som Danmark og verden befinder sig i. Og selvom talen mindede meget om hendes nytårstaler, endte hun den ikke med den så berømte sætning: ”Gud bevare Danmark”.

Det er seriøse sager, når sådan noget sker, og inden da havde der også været pressemøde med statsministeren. For mig personligt havde det ikke den store effekt, det hun sagde (fx., at man ikke må samles mere end ti mennesker, og at nattelivet lukkes). Jeg er bare herhjemme og kommer knap nok udenfor. Man begynder på ting, som man ellers aldrig har tid eller tålmodighed til, men de ting jeg normalt laver i min hverdag, bliver hurtigt kedelige, når man bruger tre timer hver dag på dem.

Min tante er praktiserende læge, og min mor har en sygeplejerske-veninde på intensiv, og de siger begge, at der er stille og roligt, men måske er det stilheden før stormen.

Annonce

Onsdag 18. marts

Så gik der endnu en dag med virtuel undervisning og den samme rutine. Det er godt, at undervisningen kan fortsætte under disse omstændigheder. Ikke kun for vores uddannelse, men også for at fylde dagen med et eller andet. Hvis ikke vi havde undervisningen, lektier og afleveringer, var jeg allerede blevet sindssyg i mandags,

I dag skulle jeg oprindeligt have været på arbejde. Jeg arbejder i kulturhuset i Ringe og laver forskellige arrangementer hver onsdag, men det har Mette for længst lukket ned for. I stedet løb jeg en tur, fordi jeg har ikke været udenfor husets grund siden sidste onsdag. Nu bor jeg mellem to marker og overfor en mark, så der sker ikke så meget. Det hele virkede så upåvirket. Fuglene er endelig begyndt at pippe, og de synger i vilden sky, som om intet er hændt.

Så har jeg læst, at Eurovision er blevet aflyst for i år. Jeg tænkte først, at de bare ville rykke det til senere, men det bliver først i 2021, at det kommer igen. Det er ellers en skam, for jeg tror, at vi har brug for noget som Eurovision til at samle os på tværs af grænserne, men det er selvfølgeligt for farligt.

Men det at samles er vigtigt, også hvis det bare er i husholdningen. I aften skal vi se ”Alene i vildmarken”, og vi har prøvet at finde en serie, vi kan se et afsnit af hver aften. Man bliver nødt til at holde humøret højt og gøre nogle ting, man ellers ikke ville eller har tid til. Ellers bliver man som min mor i dag, da hendes internet ikke fungerede, muggen og oplæser af corona dødsfald.

Annonce

Torsdag 19. marts

Som du måske har regnet ud, så vi ikke ”Alene i vildmarken” i går, fordi det bliver sendt om torsdagen. Det illustrerer bare, at man mister tidsfornemmelsen i en situation som denne. Det er en lidt mildere version af sommerferien, hvor man ikke aner, hvilken dag det er, eller om det er weekend eller hverdag. I det mindste hjælper den virtuelle undervisning til at adskille hverdag fra weekend. I dag var jeg ude at gå en tur i skoven, da jeg så et rødkælkepar. Det understreger bare min pointe fra i går, at naturen nok skal overleve.

Min veninde Nico har skrevet en sang om denne corona-tid, og nu er hun kommet i de lokale medier. Sangen handler om at holde hinanden tæt i hjertet. Hvis jeg i den kommende tid går ud af mit gode skind, så vil jeg lytte til hendes sang og kramme hende i mit hjerte.

I matematik i dag havde vi om væksthastighed, og det kan implementeres direkte på spredningen af virusser. Derfor kom jeg på idéen om at udregne min egen data omkring corona-virussen. Jeg har ikke gjort det endnu, men bare det, at tanken opstår, siger noget om, hvor meget jeg keder mig.

Jeg har lige læst, at Italien nu har flere dødsfald end Kina, og det siger ikke så lidt. Min moster og onkel bor i Italien i Treviso, og de siger, at gaderne er bragende tomme. Hvis de skal ud af huset, skal de have en erklæring, som forklarer, hvorfor det er nødvendigt, at de er udenfor. Det er alligevel godt, at jeg stadig kan gå en tur uden større mening bag.

Annonce

Fredag 20. marts

I dag bevægede jeg mig ind til Odense sammen med min far og bror, og når man kiggede ud gennem bilruden, kunne man se masser af folk på gaden. Vi var inde i en brugs, og det er, som om folk prioriterer et hurtigt indkøb frem for at bruge fem sekunder ekstra på, at man flytter sig. Det er ikke meget, der skal til, for at alle er mere sikre, og i supermarkeder bliver de udsatte også nødt til at komme, ellers dør de da først. I de andre butikker, vi var inde i, var man enten den eneste, eller også overholdt man forbuddet om ikke mere en 10 personer samlet.

Det er lidt spændende, hvor lang tid det kommer til at tage det her, og jeg må bare sige, at jeg er glad for, at jeg kun går i 2.g. Jeg snakkede lidt med nogle af pigerne fra klassen, og en ting er, hvis eksamenerne bliver aflyst eller udsat, men dem i 3.g. kommer sikkert ikke til at have en klassisk dimission eller studentervognskørsel osv. Hvis det havde været mig, ville jeg være mega træt af det. Forhåbentligt kommer det ikke til at påvirke min dimission og studenterkørsel.

Nu er min kusine også kommet hjem til Danmark. Hun har været ude at rejse i Thailand, Vietnam og tre andre lande i Asien. Hun var lidt bekymret over at skulle afsted. Det var lige ved coronas start, og nu er hun så blevet ”tvunget” hjem. Men ærligt talt tror jeg, hun er rejst udenom det i stedet for direkte ind i orkanens øje.

Man indstiller sig på en anden måde, når der ikke er nogen slutdato. Medierne kalder det en krisesituation, men man kan ikke forholde sig til det. Det er ikke, fordi der er krig eller hungersnød, vi skal bare gå herhjemme og kukkelure.

Annonce

Lørdag 21. marts

I dag har faktisk været en rimelig almindelig lørdag. Jeg kan ikke længere sove længe, for da jeg ikke mere skal tidligt op for at tage bussen i skole, sover jeg lidt ekstra hver morgen. Selvom jeg er fuldt udhvilet hver dag, er jeg alligevel træt og uden energi i løbet af dagen. Når jeg så endelig ligger i min seng, kan jeg ikke sove; det er udmattende og energikærvende at gå her hjemme på en helt anden måde.

Så har jeg i dag gjort vores badeværelse rent, fordi vores rengøringsmand ikke vil komme og gøre rent, pga. at min mor har hoste. Han er meget forsigtig, fordi han også gør rent på hospitaler, så det er forståeligt, at han undgår alt, der det mindste minder om corona-symptomer. Derfor gjorde vi selv huset rent i dag.

I går da vi var i byen, så vi et skilt ved apoteket om, at de ingen håndsprit havde, så i dag har min far selv lavet noget håndsprit. Du tænker måske ”Kan man godt gøre det? Kan det ikke være farligt og skadeligt?” Jeg tænker såmænd det samme. Jeg tror ikke, at det er noget alle bare lige kan, men i vores familie er vi så mærkelige, at vi har demineraliseret vand, målekolber, reagensglas osv. i vores hus. Bare normal håndsprit bryder jeg mig ikke om, så det her bliver jeg nok ikke storforbruger af heller.

For at afslutte med noget dårligt, så kan jeg fortælle at Italien har slået deres egen rekord i flest døde af corona på én dag. I dag kom det op på 793 dødsfald. Det er vildt, hvordan det overhovedet er kommet så vidt.

Annonce

Søndag 22. marts

I dag er der ingen, som er døde i Danmark, og Italien har ca. 200 færre døde i dag end i går. Eksperter siger, at det er stilhed efter stormen, men jeg begynder at tro, at der er grænser for, hvor meget værre det bliver, og så bliver det bare over en lang periode, som de så gerne ville have.

Til gengæld tror jeg, at de får sig noget af et stormvejr i USA, fordi regeringen og Trump ikke tager det her seriøst. De er selv ude om det, og jeg tror, det kan få gang i noget derovre, at de måske indser, at en velfærdsstat måske er meget godt alligevel. Men det er nu synd for dem, det kommer til at gå ud over.

Så er det gået op for mig, at min koncert i slut april kan være i fare. Jeg har sådan glædet mig til den, og nu kan det være, at det aldrig kommer til at ske, men sådan må det jo være. Det eneste jeg kan gøre, er at blive her hjemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce