Annonce
Midtfyns Posten

Kirstine hoppede i træningstøjet: Dyrker fem slags motion

Kirstine Husted startede med at løbe for seks år siden. Nu kan hun ikke holde sig væk fra træningscentret i Kværndrup. Privatfoto
Kirstine Husted satte sig for at løbe et halvmaraton før sin ven og endte med at elske træning og motion. Nu bevæger hun sig hver dag.
Annonce

Kværndrup: Januar er motionscentrenes højsæson, for når folk har hygget sig i en hel måned med konfekt, julekager og brun sovs, så er der ikke noget at sige til, hvis man har fået lidt ekstra sul på kroppen. Samtidig bringer det nye år altid nye muligheder med sig, og derfor er der mange, der springer i træningstøjet og sparer oprettelsesprisen, når det lokale fitnesscenter holder januarudsalg. Kirstine Husted er en af de friske sjæle, som for seks år siden for alvor tog fat på træningen, og siden har hun slet ikke kunne holde sig væk fra løbebåndet.

- Jeg sad og snakkede med min ven i januar for seks år siden, og så sagde han, at hans nytårsforsæt var, at han skulle løbe et halvmaraton. Min første tanke var bare, at han ikke skulle få lov til at gøre det før mig, og så startede jeg med at løbe, siger Kirstine Husted, der bor i Kværndrup.

Tre måneder senere løb Kirstine Husted sit første halvmaraton til Lillebælt Halvmarathon, mens hendes ven aldrig nåede at opfylde sit nytårsforsæt.

Kirstine Husted træner hver dag i middagspausen med sine kollegaer på arbejdet. Privatfoto
Annonce

Fitness i gråvejr

Der er ingen tvivl om, at Kirstine Husted elsker at være aktiv. Hun har altid spillet golf, og siden hun startede med at løbe i starten af 2014, er hun også begyndt at dyrke andre sportsgrene.

- Jeg spiller stadig golf, så går jeg til jumping fitness to timer om ugen, boksning en gang om ugen, og så er jeg startet i fitnesscenteret i Kværndrup. Vi laver også styrketræning i middagspausen på mit arbejde. Jeg er blevet helt afhængig, siger Kirstine Husted.

Selv i de mørke vintermåneder, hvor vejret er kedeligt, og det er langt mere oplagt at se Netflix på sofaen, får Kirstine Husted stadig fundet tid til at få pulsen op. Hun træner året rundt, og selv når vinterens dårlige vejr rammer, så formår Kirstine Husted stadig at få gang i kroppen.

- Da det triste vejr kom tilbage i november, da meldte jeg mig ind i fitnesscenteret i Kværndrup, for så er det nemmere at kommere af sted, når det er indenfor. Så kan man jo altid se en serie, mens man sidder på motionscyklen, siger Kirstine Husted.

Annonce

Opfyld nytårsforsættet i fitnesscentret

Den motionsafhængige ved også godt, hvorfor hun aldrig lagde træningen på hylden, siden hun startede.

- Jeg er et konkurrencemenneske, men det har også slået mig, at jeg også godt kan lide at være i konkurrence med mig selv om at blive bedre. Jeg bruger træningen til at koble af, og så har man det også lidt bedre med for eksempel at spise julemad i december, siger Kirstine Husted, som klart anbefaler, at man finder træningstøjet frem og får meldt sig ind i fitnesscentret, hvis man vil have opfyldt sit nytårsforsæt.

- Jeg kan kun anbefale, at man starter. Det gode ved fitnesscenteret er, at man bare kan tage det i sit eget tempo, og så kan man måske starte med bare at træne 20 minutter og arbejde sig frem derfra. Der er ingen tvivl om, at alt er bedre end intet, og med tiden bliver kroppen jo også bedre og stærkere i træningen, siger Kirstine Husted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Annonce