Annonce
Midtfyns Posten

Klar til at vise film: Ringe Bio åbner - med coronarestriktioner

Torbjørn Wahl, formand for Ringe Bio, er klar til igen at invitere folk indenfor i den foreningsdrevne biograf. Billetsystemet sørger automatisk for plads mellem gæsterne. Foto: Michael Bager
Fra mandag den 8. juni er der igen film i Ringe Bio, og caféen er også åben for salg af drikkevarer, popcorn og slik. Der bliver afstand mellem gæsterne i biografsalen.
Annonce

Ringe: Når Ringe Bio efter mere end to måneders lukning slår dørene op og genåbner mandag den 8. juni, bliver det med visse coronarestriktioner.

- Vi har valgt at vise én film pr. dag af hensyn til både gæster og personale, så vi har mulighed for grundig rengøring mellem alle film. Vi har plads til max. 64 i biografsalen, og billetsystemet er tilrettet, så der automatisk tages hensyn til plads mellem gæster, så alle regler om afstand overholdes, siger Torbjørn Wahl, formand for Ringe Bio.

- Vi har givet grundig instruks til personale, vi har håndsprit, og der er plexiglas ved billet- og café-ekspedition og ellers indrettet os, så der kan holdes behørig afstand mellem alle, tilføjer formanden.

Biografens café er ikke lukket.

- Der vil være mulighed for køb af kaffe, vin, sodavand, popcorn og slik som sædvanligt. Men ingen ophold eller siddende gæster i cafëen, da der er begrænsning på 19 personer i caféområdet, siger Torbjørn Wahl, der tilføjer, at alle gæster er velkomne til at tage slik, kaffe osv. med i biografsalen.

- Vi opfordrer vores gæster til at købe billet hjemmefra via vores hjemmeside eller at benytte Mobile Pay ved betaling i biografen. Vi vil helst undgå kontanter. Vi håber rigtig mange vil støtte op om vores foreningsdrevne biograf og komme og besøge os i Ringe Bio. Vi glæder os til at tage imod gæster igen, siger formanden.

Ringe Bio åbner igen for at vise film fra mandag den 8. juni. Foto: Michael Bager
Annonce

Kommende film

Frem til sommerferien har Ringe Bio fire film på programmet:

8.-14. juni: En helt almindelig familie.

15.-21. juni: Bombshell (en Biografklub Danmark film).

22. + 24.-26. juni: Krudttønden.

(Biografen er lukket sankthansaften).

Alle nævnte film begynder kl. 19.30.

27.-30. juni: Disney Pixar-filmen "Fremad" - vises kl. 15.00 alle dage.

Herefter holder Ringe Bio sommerferielukket og åbner igen i begyndelsen af august.

Ringe Bio drives af frivillige, og formand Torbjørn Wahl ser frem til, at der igen må vises film for publikum i de røde plyssæder. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce