Annonce
Midtfyns Posten

Klokkejubilæum og klokkeforedrag i Nr. Søby Kirke

Kirkeklokken i Nr. Søby Kirke fyldte sidste år 550 år, og det bliver med et års forsinkelse nu fejret. Privatfoto

Nr. Søby: Man kan komme til klokke-jubilæum i Nr. Søby. Den ene af Nr. Søbys kirkeklokker fyldte sidste år 550 år, og i den anledning havde kirken arrangeret et klokke-jubilæum for at fejre, at den gamle klokke har ringet for sognets beboere i så mange år.

Det måtte desværre udskydes, men afholdes nu i år torsdag d. 20. maj kl. 17 i Nr. Søby Kirke. Her kommer klokkeekspert og organist Erik Kure og fortæller om denne specielle klokke og dens historie. Der vil også blive mulighed for at komme op i kirketårnet ad den solide trappe for at se klokken tæt på, oplyser Nr. Søby-Heden Menighedsråd.

Efter foredraget byder menighedsrådet på lidt godt at spise og drikke og på hyggeligt samvær under de former, som corona-situationen tillader til den tid. Menighedsrådet beder venligst om tilmelding til Lisbeth Bertelsen, mobil 26 25 74 91.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Annonce