Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: En kommunal træpolitik

Simon Jylov, sognepræst i Espe, Vantinge og Hillerslev sogne.
Annonce

Vi vil plante et træ, som skal vokse sig stort. Helt op hvor himlen bli'r blå.

For vi vil gerne bevare den grønne jord, så den er god at leve på.

(Tekst: Erik Busk)

Hvorfor ikke igangsætte en kommunal træpolitik?

Der er rigtig mange måder, hvorpå man kan være både mere grøn og miljørigtig. Der er også lige så mange måder, som kan skabe splid og ufred, da man ikke er enig om mål og midler. Nuvel – hvorfor ikke træer?

Træer og skove er noget af det bedste, man kan have i naturen, sammen med et generelt mangfoldigt insekt- og dyreliv. Træer og skove er bare meget nemt at gå til, og mens vi som samfund overvejer, hvilken vej vi vil gå, så kunne vi i første omgang gå med træer.

- Hvorfor ikke sætte sig for at plante mange flere træer? Vi kunne begynde med to træer pr. indbygger, skriver Simon Jylov i sin klumme. Foto: Michael Bager

Og når jeg tænker det netop som en kommunalplan hos os, så er det fordi Faaborg-Midtfyn Kommune bryster sig lidt af sine mange skove og træer. Her må jeg medgive, at der er rigtig mange af dem, og det er fantastisk – ikke mindst i efteråret, hvor det hele lyser op i flotte farver.

Hvorfor ikke sætte sig for at plante mange flere træer? Vi kunne begynde med to træer pr. indbygger. Det er ca. 100.000 nye træer i hele kommunen. Men jeg tror, at der kan være mange flere. Måske en hel million?

Det kræver noget! Det vil kræve, at kommunen afsætter områder, hvor der kan plantes træer eller buske. At landmænd får lov til at plante mange flere træet mod en ordentlig kompensation. At lokale indbyggere måske vil kunne afhente gratis træer, som kunne plantes i haver eller andre områder, som ejes lokalt.

På de mange grunde, hvor der i dag står faldefærdige bygninger, som lokale grupper gerne vil af med, eller som blot er alt for dårlige til menneskebeboelse, kunne husene fjernes, og en lille lund/skov/krat kunne plantes. Alt dette er ”nemme” måder, hvorpå der kan komme mere natur.

Om man så går videre og overvejer en løsning, hvor græs og kanter ikke længere klippes, er en mulighed, men allerede her kan uenigheder opstå. Derfor: Lad os begynde med træer.


Træer og skove er noget af det bedste, man kan have i naturen, sammen med et generelt mangfoldigt insekt- og dyreliv.

Simon Jylov


Du skal plante et træ. Du skal gøre én gerning,

som lever, når du går i knæ, en ting, som skal vare

og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit Jeg. du skal blive et eneste trin

på en videre vej. Du skal være et led i en lod,

som når ud over dig.

Du skal blomstre og dræ. Dine frugter skal mætte

om så kun det simpleste kræ. Du har del i en fremtid.

For dén skal du plante et træ.

(Piet Hein)

Mit Midtfyn

En stribe engagerede midtfynboer skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er 29-årige Simon Jylov, der er sognepræst i Espe, Vantinge og Hillerslev sogne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Midtfyns Posten

Julekoncert i Sdr. Nærå Kirke

Midtfyns Posten

Julevandring rundt i Ringe

Midtfyns Posten

10.000 julelys i Sdr. Nærå

Annonce