Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Flere vil bo i de større byer - men corona gør de mindre byer og landet attraktivt

Anders Kremmer Johansen, filialdirektør for Danske Bank i Svendborg og Ringe. PR-foto

Igennem en årrække har vi set på landsplan, hvordan flere og flere vælger at flytte til de større byer, mens færre bosætter sig på landet. Den tendens vil fortsætte, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, men diverse undersøgelser peger samtidig på, at flere ønsker at rykke ud af de store byer, hvis de får bedre mulighed for at arbejde hjemme.

Hvis vi starter med at se på befolkningsfremskrivningen, så giver den et ganske interessant billede af de udfordringer og muligheder, som de enkelte kommuner står over for. Det gælder især i forhold til boligmarkedet, men også arbejdsmarkedet, som ofte har stor betydning for, hvor vi vælger at bosætte os.

Af samme grund er det særligt interessant at kigge på kategorien ’de 25-65-årige’, da denne gruppe i høj grad afspejler kernearbejdsstyrken, som derfor typisk også er betydende for efterspørgslen på ejerboligmarkedet.

Annonce

Tallene viser, at storbyer som København, Aarhus og Aalborg ligger i top 10 over de byer, der kan forvente størst vækst i antal indbyggere i alderen 25-65 år de kommende ti år, mens Odense ligger på en 17. plads. København står til en samlet vækst på 10,5 %, mens Odense ser ud til at vokse med 4,9 %. I kategorien de 25-65-årige vil København få 8,6 % flere indbyggere, mens Odense vil få 2,8 % flere.

Tallene viser dog også, at mange søger mod de lidt mindre byer uden for storbyerne. Københavnske provinsbyer som Rødovre, Solrød og Vallensbæk ligger faktisk på en hhv. 1., 3. og 7. plads, mens Skanderborg og Silkeborg ligger på en 4. og 5. plads lige foran Aarhus.

Der kommer også nye tilflyttere til de mindre byer. Her ses de nye lejeboliger på den tidligere rådhusgrund i Ryslinge, hvor de første er flyttet ind her i juni, og senere på året er flere boliger klar til indflytning. Arkivfoto: René Johansen

Det afspejler dels, at priserne efterhånden er kommet langt op i de største byer, men også – som man ser i flere undersøgelser – at mange danskere faktisk gerne vil flytte om ikke decideret på landet, så i hvert ud til lidt mindre byer og dermed mere plads og natur. Det er særligt coronaperioden, der har skubbet til denne udvikling, da flere og flere får udsigt til muligheden for at kunne arbejde hjemmefra og derfor vil acceptere at bo længere væk fra arbejdspladserne i byerne.

Kigger vi på de fynske kommuner, så ligger Odense forrest, mens Middelfart ligger til en vækst på 6,5 %, og i kategorien 25-65 år en vækst på 1,9 %. Men derfra begynder det at se værre ud for de fynske kommuner. Faaborg-Midtfyn, Nordfyns og Kerteminde står godt nok til en samlet vækst på hhv. 2,2 %, 2,5% og 2,1 %, men i kategorien 25-65 år står kommunerne til en tilbagegang på hhv. 2 %, 2,4 % og 2,7 %.


I tal svarer det til, at Faaborg-Midtfyn over de kommende ti år skulle få 1143 flere indbyggere end i dag, men at der samtidig vil være 522 færre i aldersgruppen 25-65 år.

Anders Kremmer Johansen


I tal svarer det til, at Faaborg-Midtfyn over de kommende ti år skulle få 1143 flere indbyggere end i dag, men at der samtidig vil være 522 færre i aldersgruppen 25-65 år. Faaborg-Midtfyn ligger dog stadig i den bedste halvdel af kommunerne, og det er jo heller ikke sikkert, at fremskrivningen kommer til at holde stik. Mange ting kan jo ændre sig hurtigt – det har vi for alvor set med coronapandemien.

Men det er faktisk en udfordring, som mange kommuner står over for. Ud af alle landets 98 kommuner er det hele 64 kommuner, der ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik står til at få færre indbyggere i alderen 25-65 år de næste ti år. Den øgede urbanisering er selvfølgelig noget, som der er stort fokus på blandt politikerne på Christiansborg. Men det er også noget, vi som lokalsamfund sammen kan ændre i en positiv retning ved at gøre byen og området mere attraktivt. Det vil vi i Danske Bank i hvert fald gerne medvirke til.

Om klummen

Anders Kremmer Johansen er 47 år og er filialdirektør i Danske Bank i Ringe og Svendborg.

Han har været ansat i Danske Bank i 27 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Annonce