Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Forvent bedre og lev bedre

Pedro Martinez er gået på ferie fra sit job som skoleleder på Rudme Friskole og skriver i sin klumme om forventninger med udgangspunkt i et citat af Troels Kløvedal: "Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden." Privatfoto

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden.

Troels Kløvedal

Det er nærmest en universel sandhed, at det at stille høje forventninger til sig selv og andre er noget godt?

Annonce

Dejligt med sommer i Danmark og ferietid for store og små. Jeg er netop gået på ferie og har efterladt skolen tom og klar til næste års skoledage. Imens jeg sad alene på skolen og forberedte næste skoleår, havde jeg i min stille ensomhed både børn, forældre og ansatte med i tankerne alligevel. Tanker om hvordan vi som skole kan imødekomme hinandens håb og drømme, men også tanker om hvordan vi kan leve op til de mange forventninger, der tårner sig op og bliver larmende, når der pludseligt er stille omkring en, midt i en skolegård.

Vi vil meget gerne leve op til andres forventninger, leve op til de forventninger vi har til os selv. Det er bare som om, at det pres vi lægger på hinanden, når vi hver især skal gætte på det der skal ske, tit har den bagside, at skuffelsen følger med som en skygge, vi ikke kan ryste af os. Især hvis forventningerne er høje, hvilket de har en tendens til at være i skolesammenhæng, fordi det handler om vores børn, men egentlig også i alle mulige andre sammenhænge.


Måske skulle vi prøve at tage ved lære af børnene og de gamle vise mænd og kvinder. Fokusere mere på at formulere fælles drømme og håb i stedet for endeløse forventninger til hinanden og os selv.

Pedro Martinez


Forventninger til alt fra ens partner og nære relationer, landsholdets præstationer, engelske fodboldtosser og til sundheds-, rets- og uddannelsessystemer, vi kan have og har forventninger til ret meget. Problemet med forventninger, uanset om de retter sig mod en selv eller andre, er at de sigter på fremtiden og at de fødes og gror i vores hjerner som tankeprocesser, gødet af fortidens erfaringer på godt og ondt. Tidligere oplevede situationer, måske i opgangstider, der har virket tilfredsstillende, skaber forventninger om mere af samme skuffe eller omvendt når fortiden, med skygger og skår, har greb om os, forventer vi noget anderledes og bedre. Uanset, er der lagt an til en skuffelse, hvis forventningerne ikke indfries.

Egentlig er det med høje forventninger mest et problem for vores unge mennesker, voksne og meget voksne, der endnu ikke er blevet gamle og vise. Helt små børn kender ikke til forventningens åg og belastning. Det er noget, man lærer med tiden, noget der kommer med oplevede erfaringer fra tidligere. Derfor er det relativt nemt at stille børn tilfredse. Vi ved godt, hvad børnene ønsker sig fra deres skole, det har vi masser erfaring i. Ældre og gamle medborgere har i reglen visdom, træning og rutine nok til at sænke eller tilpasse forventninger en kende og derved ramme skiven, når livet udfolder sig.

Måske skulle vi prøve at tage ved lære af børnene og de gamle vise mænd og kvinder. Fokusere mere på at formulere fælles drømme og håb i stedet for endeløse forventninger til hinanden og os selv. Måske ville det give os et mere afslappet og mildere udtryk. Hvis vi tillader os selv at gå lidt på kompromis med vores egne og verdens høje forventninger til liv og gerning. Ovenpå et, mildest talt afsindigt coronaår, tror jeg det er på sin plads med flere fælles forhåbninger og færre forventninger, eller rettere sagt meget skarpe og realistiske forventninger, der svarer til virkeligheden, for så kan det være det går som Troels K siger – at lykke indfinder sig.

Med de ord og uden høj forventning, et håb om dejligt vejr og en god sommer til alle.

Om klummen

52-årige Pedro Martinez er skoleleder på Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue.

Han bor i et lille rækkehus i Svendborg med sine to børn på halv tid, Elva på 12 og Chus på 15 år.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Bogcafé på Ringe Bibliotek

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Sonia Brandes udstiller papirkunst i Ringe

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

23-årige Victor hyldes for sit arbejde og humør: Nu har han fundet den fine skjorte frem

Midtfyns Posten

Fra Carl Nielsen og Film Fyn til Langelandsfortet og skipperbyen Marstal: Ny udgivelse tæt på den den sydfynske natur, historie og kultur

Midtfyns Posten

Michelle Birkballe og Rock Nalle i Foderstoffen

Midtfyns Posten

Se billederne før og nu: Bageri blev til grillbar og bodega og lejligheder

Midtfyns Posten

Fyrtøjet: Teater for børn i Ferritslev Fritidshus

Midtfyns Posten

Foreningslivet i billeder: Boldklub får stort beløb

Midtfyns Posten

Fællesspisning på Skullerodsholm

Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Årslevhallen fylder 50 år

Midtfyns Posten

Landsby får nyt liv: Nyt udendørs fitness-område i Vantinge

Midtfyns Posten

Hør fortællinger fra en pensioneret præst

Midtfyns Posten

Hør Kim Larsens sange på Cafe Fabers

Midtfyns Posten

Unikt kirketårn indvies med høstgudstjeneste samt pølser, øl og vand

Midtfyns Posten

Høstgudstjeneste i Kværndrup

Midtfyns Posten

James Bond og stærke kvinder i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Klumme: Velkommen tilbage til hamsterhjulet

Midtfyns Posten

Fulderikker render med Ullas bh'er: - De forsvinder i nattens mulm og mørke

Midtfyns Posten

Foderstofrevyen i fulde omdrejninger

Midtfyns Posten

Mød Anna Netrebko til Operabio i Ringe

Midtfyns Posten

Gruppeforløb for børn og unge med bekymringstanker og angst

Midtfyns Posten

Late Night Show med Phillipson

Midtfyns Posten

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Annonce