Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Kirken er meget mere end en bygning

Annonce

Inden du læser videre i denne artikel, så prøv lige et ganske kort øjeblik at lukke øjnene og forestil dig for dit indre en kirke. Hvad ser du for dig?

Måske du ser en stor hvid bygning, med tårn og kalkede vægge. Måske du ser en bygning i røde teglsten eller noget helt tredje. Men gennemgående for mange, og måske også for dig, er, at tanken om en kirke er tanken om en bygning.

Det giver sådan set rigtig god mening. Er der noget smukkere, end når man på en sommerdag kigger ud over landskabet og kan se de små hvide toppe, der skyder op på bakker og mellem træer – som små markører for sognenes centre.

De fleste af os tænker altså på en bygning, når vi hører ordet kirke, og jeg må nok tilstå, at jeg også selv ville ty til lige netop den tanke, hvis jeg fik samme spørgsmål.

Men for ikke så lang tid siden var der en kollega til mig, der skrev et længere indlæg i dagspressen, hvor hun påpegede, at kirken vel egentlig er Danmarks største forening.

For selvom bygningerne er vigtige, så er det, når det kommer til stykket, ikke dem, der konstituerer kirken, men derimod de mennesker, der kommer der og arbejder der.

Til dagligt er der på landsplan tilknyttet op mod 10000 ansatte – gravere, kirketjenere, kirke og kulturmedarbejdere, kordegne, madmødre, kirkesangere, organister og kirkemusikere, for slet ikke at tale om præster. Men alle disse er trods alt ansat af kirken, selvom alle stillinger ikke er ens.

Men ud over disse hårdtarbejdende mennesker, så er der også en anden, og måske vigtigere gruppe – menighedsrådene.

Her er der tale om ildsjæle, som dagligt yder et enormt engagement for kirkens daglige drift og liv. Man kan komme langt med en forening, hvor mange er ansat til at udføre arbejdet, men man kommer endnu længere, når man har så mange ihærdige og aktive mennesker.

Foreningsdanmark er noget vi er stolte af, og noget vi også skal være stolte af, og ikke mindst værne om. I et lokalområde som vores, hvor meget ikke bliver til noget uden frivillige kræfter, er netop foreningerne det, der løfter vores lokalområde.

Her i 2020 skal foreningen ”kirken” have valg, for selvom vi er en forening, så er vi også et system, hvortil der skal vælges lokale mennesker, som kan varetage den opgave det er at bære kirken og dermed også lokalsamfundet. I 2020 står vi overfor et valg til menighedsrådene, hvor mange gamle kræfter stopper, og hvor nye derfor er ønsket. Lige netop i menighedsrådet kan man være med til at være kirke, for kirke er ikke kun kirkebygningen – så langt fra. Kirken er og vil altid være de mennesker, som er i den, og som arbejder med den. Kirken er menigheden, og lige netop i arbejdet for bedst mulige forhold, kommer menighedsrådene i spil.

Jeg vil gå så vidt som at kalde menighedsrådene for DET vigtigste foreningsapperat vi har i dagens Danmark.

Mit Midtfyn er det rige foreningsliv, og her er kirken og menighedsrådene en uundværlig del.

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboer skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er den 27-årige Simon Jylov, der er sognepræst i Espe-Vantinge-Hillerslev sogne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Annonce