Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: - Kvinder skal ikke blive som mænd og mænd skal ikke blive som kvinder

Kvinder skal ikke blive som mænd og mænd skal ikke blive som kvinder, mener denne uges klummeskribent, Malene Rask Aastrup, der er valgmenighedspræst i Ryslinge. Privatfoto
I denne uges klumme, kommer Malene Rask Aastrup, valgmenighedspræst i Ryslinge, med sine tanker omkring det kvindelige og det mandlige - både i forhold til Gud og i forhold til det mellemmenneskelige.
Annonce

”Kan man sørge over et menneske, som stadig lever?”. Sådan skriver Linn Ullmann i romanen ”De urolige”.

Noget lignende skriver Mathilde Walther Clark i romanen ”Lone Star”, der handler om længslen efter hendes far. Da Mathilde mister sin stedfar, vågner hun med hjertebanken. Om oplevelsen skriver hun: ”Jeg har en fornemmelse af, at nogen har sat en fod på mit bryst. Det er ikke min egen dødsangst, jeg er vågnet op til. Ikke en erkendelse af, at jeg selv en dag skal dø, at jeg er den næste i rækken eller noget af alt det, jeg har hørt folk tale om i lignende situationer. Jeg har kun en tanke i mit hoved. Min far kan dø”.

Ofte er det vores mødre, der bliver fremhævet. Navlestrengen til vores mor, der aldrig helt bliver kappet. Vores mødre, som vi ikke kan slippe og som ikke kan slippe os. Men vores fædre betyder også enormt.

Hvor vores mor er den omsorgsfulde, der næsten kan kvæle os med sin kærlighed, er vores far mere fraværende og i sit fravær en størrelse, vi længes efter at få kontakt med. En af mine kolleger påstår, at det er derfor, at vi kalder Gud for vores far. Fordi vi er vokset ud af en patriarkalsk kultur, hvor mødrene var der hele tiden og fædrene var fraværende. Fraværende som fjerne guder. Vi kalder på en far, fordi vi mangler ham. Selv i vores samfund i dag, hvor faren helt anderledes er på banen fra barnet bliver født, er det faren og det han står for, vi længes efter. Netop som vi ser det hos både Linn Ullmann og Mathilde Walther Clark. Hvor mange feminister har krævet, at vi skal ændre Fadervor, så der i stedet bliver sagt Modervor, mener min kollega, at det stadig vil være vores far, vi kalder på. Det er interessant, fordi det ellers er det kvindelige, mange agiterer for.

Det passer med den kristne skabelsesberetning, hvor Gud skaber mennesket i sit billede, som mand og kvinde. Det vil sige, at Gud selv er både mand og kvinde. Hvis vi skulle bede korrekt, burde vi altså bede til Gud som på én gang både vores far og vores mor. Det mandlige og det kvindelige er lige betydningsfuldt.

Malene Rask Aastrup, valgmenighedspræst i Ryslinge

Annonce

Forskels-feminismen

Grundtvig var en af de første i protestantisk tradition, der forsøgte at få vores øjne åbnet for kvindens betydning. At kvinden ikke alene er ligeværdig med manden, men skal anerkendes for den, hun er.

Med kvindesagen, der tog fart i slutningen af 1800-tallet og igen i 1970'erne har fokus været på en lighedsfeminisme, der sletter alle skel mellem mandligt og kvindeligt. Som om der ingen forskel er. Resultatet blev en masse kvinder, der forsøgte at opføre sig som mænd i stedet for at stå inde for det kvindelige.

Grundtvig plæderede for en anden slags feminisme: forskels-feminismen. Den betoner, at mænd og kvinder udgør grundlæggende forskellige mennesketyper, som supplerer hinanden. Det giver meget bedre mening!

Kvinder skal ikke blive som mænd og mænd skal ikke blive som kvinder, men mænd og kvinder supplerer hinanden og i hver sin personlighed rummer både mandligt og kvindeligt.

Det passer med den kristne skabelsesberetning, hvor Gud skaber mennesket i sit billede, som mand og kvinde. Det vil sige, at Gud selv er både mand og kvinde. Hvis vi skulle bede korrekt, burde vi altså bede til Gud som på én gang både vores far og vores mor. Det mandlige og det kvindelige er lige betydningsfuldt.

”Livet er af dobbelt natur. Helt kun i mand og kvinde. Skiller dem grusomt en mur. Livet fra begge må svinde.” Grundtvig 1811

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboere skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er 45-årige Malene Rask Aastrup, der siden 2015 har været valgmenighedspræst i Ryslinge. Fra 2003 til 2015 var hun sognepræst i Fraugde-Allerup-Davinde og Højby ved Odense. Hun er gift med Anders Aastrup, der er sognepræst i Hjallese, og har fire hjemmeboende børn i alderen 9-19 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce