Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Maskespil

Eva Lykke Jensen, sognepræst Herringe og Gestelev sogne. Arkivfoto: Hardy Hounsgaard
Annonce

Fastelavn begyndte egentligt med, at der stod en ung mand ude i en flod.

Han stod i vand til livet, men hans lange hår og skæg og hans lasede tøj var også gennemblødt, som om han havde været helt under indtil flere gange. Det havde han skam også.

En flere kilometer lang strøm af mennesker strakte sig fra flodbredden, hen ad vejen og op og ned i det bakkede landskab. Én efter én gik menneskene ud i vandet til den gennemblødte mand. Og han døbte dem i Jordanflodens rindende vand. Manden hed Johannes og havde fået tilnavnet ”Døberen”, fordi han døbte folk dag ud og dag ind.

En dag kom der en mand på Johannes’ egen alder og ville også døbes. Men Johannes protesterede. Ikke om han ville døbe den mand! Manden, der var Johannes’ fætter, forsøgte at overtale ham, men Johannes stod fast: ”Nej, jeg vil ikke døbe dig. Hvis der skal være nogen retfærdighed til, så skal du døbe mig!” Fætteren kiggede bare på Johannes og svarede så: ”Du taler om retfærdighed. Jeg skal sige dig, den største retfærdighed er, at du døber mig.” Johannes følte sin fætters blik gennembore sig. Så nikkede han, og de to gik ud i vandet sammen.

Da Johannes havde døbt sin fætter, skete der noget mærkeligt. Det var som om himlen åbnede sig og lyste ned på fætteren. Så lød der en stemme fra himlen: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”

Tænk, hvis alle der blev døbt, blev mødt med dén besked! I Bibelen er det kun Jesus, der på denne måde bliver modtaget med en personlig hilsen fra allerhøjeste sted. Der sker noget særligt med beskeden fra Gud. Det er som om, Jesus i dette øjeblik får revet masken af, og nu kan alle se ham for hvad han er: Guds søn.

Og tænk! Alle, der bliver døbt, bliver faktisk mødt med den besked! Ganske vist ikke i fysisk forstand med åben himmel og stemmen fra oven, men med dåbens vand og ord. Og når vi bliver døbt, får vi revet ukendelighedens maske af og bliver kaldet ved navn. Man kan måske endda kalde det en anden slags maske, nemlig vores identitetsmaske.

Ingen dyr kom til skade under optagelserne. Mundbindet blev fjernet og godbidder uddelt. Foto: Eva Lykke Jensen

Ka’ du gætte hvem jeg er?

Ka’ du gætte hvem jeg er? For jeg har taget maske på. Misk-mask-maske på. Ka’ du gætte hvem jeg er?

Sådan lyder fastelavnsmantraet over dem alle. For når det er fastelavn, så tager man maske på og klæder sig ud. Man dækker sit ansigt, så ens identitet ikke bliver sluppet ud til omverdenen. I år har fastelavnsfester med udklædning, tøndeslagning og bide-til-bolle lange udsigter.


Man dækker sit ansigt, så ens identitet ikke bliver sluppet ud til omverdenen. I år har fastelavnsfester med udklædning, tøndeslagning og bide-til-bolle lange udsigter.

Eva Lykke Jensen


Traditionen med at bære maske til fastelavn stammer fra 1500-tallets temmelig løsslupne maskeballer, hvor man maskerede sig for at kunne slippe sig løs. Mennesker på kryds og tværs af ægteskaber dækkede ansigterne til for at kunne … lad mig bare sige, at det ikke var for børn…

Tilbage til Johannes i Jordanfloden.

Mens han stod dér, kom der stadigt flere mennesker ned til vandet. De ville alle døbes. Og rygtet var gået om, at Guds søn var blevet identificeret efter sin dåb. De mange håbefulde spejdede efter denne Guds søn, men den eneste, de kunne se, var Johannes, der døbte videre ude i vandet. Havde de spurgt Johannes om, hvordan man kunne genkende Guds søn, havde han nok svaret følgende: ”I leder efter det menneske, der ikke bærer maske.”

Om klummen

Eva Lykke Jensen er 32 år og har siden den 1. september 2020 været sognepræst i Herringe og Gestelev sogne.

Hun er født og opvokset i Horsens og har i 12 år boet i og omkring Aarhus, inden hun i august 2020 flyttede til Midtfyn.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce