Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Naturens spil

Eva Lykke Jensen, sognepræst Herringe og Gestelev sogne. Arkivfoto: Hardy Hounsgaard

De kloge siger, at man skal vælge sine kampe med omhu. Men i disse uger foregår ude i min have alligevel et væld af kampe, der ikke alle forekommer lige omhyggeligt udvalgte.

Gråspurve og musvitter slås om den bedste plads på foderbrættet. Blåmejser har opgivet kampen og tager sig til takke med en plads bagerst i foder-kæden. Spætmejsen, der i min familie på grund af dens Bjørnebanden-lignende streg henover øjnene har fået tilnavnet ”bøllefuglen”, jager med sit spidse næb og bistre udseende alle andre fugle væk fra frøene. Måske med undtagelse af solsortene, der til gengæld har deres egne indbyrdes magtkampe.

"At muldjord blir til gule krokus, det er det rene hokus-pokus", skriver Piet Hein i et af sine mange gruk. Arkivfoto: Kim Haugaard

Og så er der alle planterne. Dag ud og dag ind står de ude i det danske vejr og tager imod lidt af hvert. Men alligevel er der noget i dem, der hvert år får dem til at stikke deres spæde spidser op gennem jorden og melde deres ankomst i foråret.

Digteren Piet Hein har udtrykt det så fint i et af sine mange gruk:

Man taler om naturens spil…

men går det mon naturligt til?

At muldjord blir til gule krokus,

det er det rene hokus-pokus.

Det kan føles som rent trylleri, når foråret rammer og sætter gang i naturens spil. Og alligevel kan det komme som en overraskelse, når først grønne blade, siden blomster i gule, hvide, lilla og blå nuancer dukker frem af jord, græs, asfalt og andre mærkværdige steder.


Menneskers kamp mod naturen har varet i årtusinder, siden vi begyndte at dyrke jorden, men naturen giver ikke så let op.

Eva Lykke Jensen


Her i præstegården er der en stædig mælkebøtte, der gang på gang beslutter sig for at ville vokse op mellem hovedtrappens klinker. Jeg har gang på gang haft en snak med den om, at den bør finde sig en anden bolig, men indtil videre gror den ufortrødent videre. Menneskers kamp mod naturen har varet i årtusinder, siden vi begyndte at dyrke jorden, men naturen giver ikke så let op. Se bare på hokus-pokus-krokusserne – eller måske på skvalderkålen.

For et år siden udkom der en ny, dansk oversættelse af Bibelen, meget passende med titlen Bibelen 2020. Målet med den har været at oversætte til et mere nutidigt og forståeligt sprog, og den slags arbejder giver næsten altid anledning til mange kampe. Der er både gode og mindre heldige oversættelser i bogens mange sider. Men en af mine favoritter må være i begyndelsen, da Gud skaber menneskene. I den autoriserede udgave fra 1992 står der, at mennesket skal ”herske over” dyr og natur. I 2020-udgaven er dette ændret til, at mennesket skal ”tage ansvar for” naturen.

Vi kan ikke bare gøre mod naturen, som det passer os, og så skidt med global opvarmning, for ”det er bare en teori”. Nej, det er videnskabeligt bevist, at verden bliver varmere, og ikke kun som følge af naturlige udsving. Vores handlinger har konsekvenser. At tage ansvar betyder ikke at give afkald. Det betyder, at man vælger en vej, som ikke kun tilgodeser én part. Det betyder også, at man vælger sine kampe med omhu, for der er er andre veje end kampvejen.

Når jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se naturen har valgt sine kampe overmåde omhyggeligt. Det kan være, vi skal lære at gøre det samme.

God påske!

Om klummen

Eva Lykke Jensen er 33 år og har siden den 1. september 2020 været sognepræst i Herringe og Gestelev sogne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce