Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Nu har vi da snart ikke flere butikker...

Generelt er det vigtigt at handle lokalt, hvis vi ønsker butikker i vores by de næste mange år, mener bymæglerne i Ringe. Arkivfoto: Jens Wognsen
Annonce

Det er aldrig pænt med store vinduer fyldt med "OPHØRS UDSALG!!!".

Ja, Punkt 1 og Intersport er lukket eller flyttet, og nu har vi da snart ikke flere butikker... Det har været et stort tema i avisen og på de sociale medier de sidste par måneder.

Men situationen er den, at Ringe har rigtig mange lækre butikker og indkøbsmuligheder, og ja, det er ikke rart at se butikker lukke, men vi må aldrig give op. Hårde hvidevare og sportsudstyr er to varegrupper, som har det svært i mindre byer, fordi det også er varer, der bliver solgt mere og mere på internettet. Heldigvis har Expert i Algade et udvalg af hårde hvidevarer, så der kan stadig handles lokalt og du får stadig personlig og god betjening. Så husk at støtte vores Expert.

Generelt er det vigtigt at handle lokalt, hvis vi ønsker butikker i vores by de næste mange år. Og fordi vi har så dygtige og nærværende butikker i Ringe, så kan vi også få en bedre service og en mere personlig hjælp.

Bymæglerne

Bjarne Dyrehauge er 73 år og bor i Gislev, hvor han har boet det meste af sit liv. Bjarne er oprindeligt uddannet trædrejer, men har arbejdet det meste af sit professionelle liv som sælger for Minolta og Fynske medier. Bjarne brænder for lokalsamfundet og for, at vi alle er med til at holde gang i hjulene.

Tine Lorentzen er 39 år og bor sammen med Ralph og deres to børn i Rantzausminde, men er oprindeligt fra Sjælland. Tine er uddannet beklædningsdesigner, men har også erfaring med eget reklamebureau og 10-års erfaring fra detailbranchen. Tine brænder for det gode handelsliv og kreative løsninger med fokus på kunden.

Man kan kontakte bymæglerne i Ringe på mail: bymaegler@gmail.com, eller på telefon: Bjarne Dyrehauge: 20 35 08 48 eller Tine Lorentzen: 25 11 40 08.

Annonce

Vi har ikke alt

At handle lokalt betyder også, at det ikke er ensbetydende med, at vi kan få alt vi ønsker os eller som står på listen. Men behøver vi egentlig også altid at have præcis det, der står på listen? Måske ville vi få en anden oplevelse af at give en gave, der ikke var det specifikke ønske, eller at finde en anden sko, end den fra reklamen. Vores pointe er bare, at vi har virkelig mange muligheder og lad os nu nyde at gå på jagt efter de gode ting, som allerede er i byen.

Vi har ikke alt. Vi mangler børnetøj og ting til de unge. Vi kunne godt tænke os en Rema1000 eller en Normal - det er vi klar over, og nogle gange skal vi udenfor byen for at få det. Men vi bymæglere er her for at tiltrække noget af det, vi mangler, vel og mærke hvis det giver mening for den store helhed - det er vores vigtigste fokus. Vi kan mærke effekten af vores tilstedeværelse og vores gode samarbejde med kommunen og byen. Vi får også en masse ros fra resten af Danmark. Faktisk er der så meget opmærksomhed på Ringe, at vi har haft en del besøg fra andre byer og kommuner. Vi er med i Kommunernes landsforenings magasin med den gode historie om bymæglerne og vi bliver ofte inviteret ud til andre.

Vi kan mærke, at det er vigtigt at snakke sammen med andre. Det er ofte den måde, man bliver inspireret og får nye idéer, og det gør vi også.

Det går godt i Ringe og hvis vi vil beholde alt dette, så skal vi huske at bruge det i hverdagen. Ringe er den bedste hverdagsby på Fyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce