Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Om forventninger, gaver og en mus i en kage

Lad os sammen hjælpe vores børn og unge godt på vej, skriver skoleleder Pedro Martinez i denne klumme. Privatfoto
Annonce

Jeg ved godt, at de allerede er derude...altså nisserne!

De har allerede sneget sig ind i Imerco, på Facebook og selvfølgelig i Grønland. Der lines så småt op til en tid med store forventninger, stort forbrug og gaveregn i ekstra højt gear. Men det er ikke den sædvanlige snak om julegaver eller forventninger om forbrug, jeg har i tankerne i denne sammenhæng.

Gaven i min lille tankerække handler om noget andet og mere, end en ting der pakkes ind og stikkes under træet. Det handler nemlig om selve akten at give noget videre til verden. Det handler om gaven i at give.


Derfor er det vigtigt, at både familien, skole og samfund stiller rammer om vores unge mennesker, der bidrager til den dannelse, der gør det let og forståeligt at lære denne visdom. Hver gang børn bliver inddraget og føler sig inkluderet i positive fællesskaber, bliver de automatisk givere og lærer med tiden fordelene heraf.

Skoleleder Pedro Martinez


For når man giver, modtager man en større gave, end vi måske er bevidste om. Det er en velkendt følelse, mange mennesker kender til. Med alderen bliver det måske nærmest triviel viden.

Det forholder sig nemlig sådan, at når mennesker bidrager, giver og praktiserer taknemmelighed i livets forhold, styrker man både modtagerens og givernes fysiske og psykiske helbred. Ved at teste og undersøge personer, der giver og modtager, er det relativt let at konstatere, at mængden af helbredsmæssige gunstige hormoner i blod og spyt øges betragteligt og dermed bidrager positivt til både vores fysiske og psykiske tilstand. Og gennemsnitligt set skulle det endda virke bedst for giveren.

Ligeledes er det, så vidt jeg kan læse mig til, også veldokumenteret, at mennesker, der i en periode øver sig i at udvise taknemmelighed, efter kort tid kan konstatere en mærkbar reduktion af stresshormoner i kroppen og tilsvarende en stigning i fordelagtige stoffer i hjernen.

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboer skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er den 51-årige Pedro Martinez, der er skoleleder på Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue. Han bor i et lille rækkehus i Svendborg med sine to børn på halv tid, Elva på 11 og Chus på 14 år.

Jeg arbejder med børn, der ofte og gerne deler gavmildt ud til kammerater og voksne i deres verden. Det er almindelige og fantastiske børn. Men overblik og overskud til altruisme og visdom til at give og dele. Det er noget de opdrages til gennem livet. Ikke en kompetence, de automatisk har med sig fra vuggen eller børnehaven.

Derfor er det vigtigt, at både familien, skole og samfund stiller rammer om vores unge mennesker, der bidrager til den dannelse, der gør det let og forståeligt at lære denne visdom. Hver gang børn bliver inddraget og føler sig inkluderet i positive fællesskaber, bliver de automatisk givere og lærer med tiden fordelene heraf.

Når de så som unge og voksne møder verden i al dens kompleksitet, vil de stå bedre rustet til at samarbejde med deres kammerater. De vil have bedre forudsætninger for at løse verdens udfordringer og kan sikkert også nå meget længere, end vi overhovedet kan forestille os. De vil blive livsduelige og forhåbentligt også lykkeligere. Det kan være, de endda vil sætte pris på de voksne fra deres fortid, der ved eksemplets magt og med høje forventninger lærte dem ansvarlighed og værdien ved at passe på mennesket, naturen og al den diversitet, den måtte indeholde. Mon ikke vi, de ældre generationer, vil komme til at nyde godt af dette også.


Det er tit de mindste ting, der giver os de største indsigter, og derfor fortjener de også den rette opmærksomhed. Så lad os sammen hjælpe vores børn og unge godt på vej. Lad os udvise taknemmelighed, når naturen folder sig ud for vores øjne, eller når en datter synger om en mus, der gemmer sig i en kage, når vi stadigvæk er sunde og raske og kan være sammen med dem, vi elsker, fordi de stadig er i live.

Så er det alt sammen små vigtige lommer af tilfredshed og taknemmelighed, vi gives i øjeblikket.

Hvis der er mulighed for at redde flygtningebørn fra en græsk ø eller værne om de svageste, ældste og de mindste i samfundet, så er det oplagte muligheder for at give videre, udvise taknemmelighed og bidrage til verdens trivsel. På Rudme Friskole er der, som alle andre steder, plads til at træne til fremtiden. Et par 6. klasses piger konkluderede i filosofi-timen forleden, at situationen med nødstedte børn kunne løses med flyvere, bløde bamser og gode hjem, gerne i denne kommune. Pragmatiske og løsningsorienterede piger, der allerede virker med empati og en givende tilgang til løsning af et kompliceret problem. Det giver håb og tro på fremtiden.

Så skal vi nok klare alt det med nisser og gaveræs engang i november, når vejret og årstiden alligevel understøtter brugen af nissehuer, risengrød og tykke sokker. Glædelig fremtid!

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Midtfyns Posten

Bevægelse og leg i Ringe

Annonce