Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Pas på det frie valg

Der er meget på spil for de ansatte, børn og familier på den lille friskole, hvor Pedro Martinez arbejder, mener han. Folketingsvalget handler nemlig ikke udelukkende om klima og flygtninge, men også om selve grundlaget for friskolernes mulighed for at overleve. Det handler om, hvordan regulering af statstilskuddet til skolen forringes, og det i en grad, der truer deres eksistens, mener han. Privatfoto
Ugens klummeskribent, Pedro Martinez, er bekymret for friskolernes fremtid. Hvis statstilskuddet sættes ned, som Socialdemokratiet foreslår, så vil mange skoler blive tvunget til at øge forældrebetalingen. På denne måde kan nogle familier blive tvunget til at vælge friskolen fra. Den vil blive mere elitær, mener han.
Annonce

Sikke et ansvar; at få tildelt opgaven med en klumme dagen før et folketingsvalg.

Normalt bestræber jeg mig på at give lidt forsigtige bud på, hvordan livet udfolder sig set fra et friskoleelev perspektiv. Hvordan jeg tænker om store og små spørgsmål set fra børnehøjde. Det lader sig gøre, både fordi jeg ikke er særlig høj, og fordi jeg til hverdag deler verden med elever og forældre på en lille friskole og derfor har mulighed for at lære lidt hele tiden. Altså ikke for kontroversielt ikke for alvorligt.

Denne gang bliver det så nødvendigt at tage lidt andet værktøj i brug. Der er nemlig meget på spil for netop de ansatte, børn og familier på den lille friskole, hvor jeg arbejder. Folketingsvalget handler nemlig ikke udelukkende om klima og flygtninge, men også om selve grundlaget for friskolernes mulighed for at overleve. Det handler om, hvordan regulering af statstilskuddet til skolen forringes, og det i en grad, der truer vores eksistens.

Fyn er begavet med mange små friskoler. De skaber levende fællesskaber i de små landsbyer, og de er vigtige for sammenhængskraften i vores samfund. Folkeskoler er lige så vigtige, og deres vilkår skal også vægtes højt, men der er brug for mangfoldighed og mulighed for at vælge andre veje. Friskolerne er her en anden vej, en anden måde at tænke dannelse, som foregår i tæt samspil med familierne og lokalsamfund.

Hvis statstilskuddet sættes ned, som Socialdemokratiet foreslår, så vil mange skoler blive tvunget til at øge forældrebetalingen. På denne måde kan nogle familier blive tvunget til at vælge friskolen fra. Den vil blive mere elitær. Det tænker jeg er en dårlig idé. Vi skulle gerne fortsat være en skole, alle kan vælge til.

Pedro Martinez

Annonce

Sårbar økonomi

Det koster at drive skole, uanset om det er en folkeskole, privatskole eller friskole. Friskolerne finansieres af et statstilskud og forældrebetaling. Statstilskuddet udgør cirka trefjerdedele af, hvad en elev koster i folkeskolen. Statstilskuddet kaldes en koblingsprocent og er i år på 76 procent. Socialdemokratiet har sammen med SF lanceret et forslag, der skal styrke folkeskolerne ved at nedsætte statstilskuddet til friskolerne. Hvis forslaget bliver gennemført, vil det have stor betydning for især de mindre friskoler i lokalsamfundene. Dem findes der mange af på Midtfyn. Friskoleforeningen har lavet en analyse af dette og skønner, at op mod 100 friskoler på landsplan vil blive lukningstruet, heraf 25 på Fyn.

Jeg arbejder på en lille friskole med en sårbar økonomi. Det er klart, at denne udvikling skaber bekymring på en skole som vores. Det er en 160 år gammel, lille - men vigtig - skole i lokalsamfundet. Den er et rigtig godt supplement til folkeskolen og giver liv til landsbyen. Bestyrelsesmedlem på skolen Line Gessø Hansen, som er opstillet til Folketinget for Alternativet, har gjort det til en af sine mærkesager at forsøge at bevare statstilskuddet på det nuværende niveau. ”Det er fint at styrke folkeskolen, men det skal ikke gøres på bekostning af friskolerne”. Det er jeg helt enig i! Man kunne også vende argumentationen om og sige, at det er billigt for staten, når en familie vælger friskolen, for den sparer 24 procent af, hvad det ville koste, hvis det samme barn gik i folkeskolen.

Annonce

Mere elitær

Hvis statstilskuddet sættes ned, som Socialdemokratiet foreslår, så vil mange skoler blive tvunget til at øge forældrebetalingen. På denne måde kan nogle familier blive tvunget til at vælge friskolen fra. Den vil blive mere elitær. Det tænker jeg er en dårlig idé. Vi skulle gerne fortsat være en skole, alle kan vælge til. I anstændighedens navn må jeg også nævne, at folkeskolens udfordringer bunder i andet og mere end økonomi: De stramme rammer med tests, høje timetal, manglende arbejdstidsaftaler for lærerne og en inklusionsiver uden rette mængder af efteruddannelse. Alt sammen tømmermænd efter den overhaling folkeskolen fik i forbindelse med folkeskolereformen i 2013. Tankevækkende er det, at det igen er de samme partier, der rasler med sablerne over de private- og frie skoler nu.

Vores forældre har taget et aktivt valg, når de sender deres børn på friskole. Udover forældrebetaling forventer skolen, at forældrene lader sig inddrage i hele børnenes skoleliv og hverdag. De stiller op til arbejdsdage og arrangerer skolefester, forårsmarkeder og meget andet. Det er et valg, og det er helt fint! Vores skole ønsker nu alle fynboerne et godt valg - og vi håber at kunne gøre det i fremtiden også.

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboere skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er den 49-årige Pedro Martinez, der er skoleleder på Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue. Han bor i et lille rækkehus i Svendborg med sine to børn på halv tid, Elva på 10 og Chus på 12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce