Annonce
Midtfyns Posten

Kom på besøg i tre private (og specielle) haver i Stenstrup

Kom med Midtfyns Familie- og Havebrug på besøg i tre private (og specielle) haver på Krarupvej i Stenstrup. Privatfoto
Annonce

Stenstrup: Midtfyns Familie- og Havebrug inviterer på besøg i tre specielle, private haver på Krarupvej i Stenstrup tirsdag 3. september kl. 18.30.

Den første have er i nummer 23. Her dyrker Bo Egelund sin nyttehave økologisk og bæredygtigt. Han viser rundt og fortæller om sit arbejde med haven. Der er parkering ved gården.

Have nummer to er i nummer 11 hos Birthe og Mogens Jensen, der har bygget nyt hus og anlagt ny have, som er bundet sammen med den gamle have.

Aftenen slutter på Krarupvej 4 hos Sonja Eriksen, som har en såkaldt landbohave. Desuden er der arbejdende værksted for tre kreative piger. Til jul er der åbent værksted, hvor man kan købe deres mange forskellige ting. Desuden har Sonja Eriksen en samling af dukkehuse, som er et besøg værd. Der er mulighed for at drikke medbragt kaffe hos Sonja.

Pris for medlemmer er 30 kroner. Ikke-medlemmer må af med 60 kroner. Alle er velkomne. Tilmeld dig til Julie på 30 33 08 14 senest onsdag 28. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce