Annonce
Midtfyns Posten

Kom ud i naturen og genskab kontakten til kroppen: Naturterapeut vil lave kurser i sin egen midtfynske naturperle

Psykoterapeut Maja Pålsson har fået selskab af den fem år gamle kat Leo ved det nye bålsted i haven, hvor deltagerne i kurset med naturterapi og kropsbevidsthed kan sidde og snakke. Foto: Hardy Hounsgaard
Psykoterapeut Maja Pålsson bor sammen med sin mand langt ude på landet på Midtfyn. Nu er hun klar til at lave kurser i naturterapi og kropsbevidsthed.

Ølsted: Naturen er omdrejningspunktet i Maja Pålssons liv. Den 44-årige psykoterapeut og afspændingspædagog bor sammen med sin mand, to hjemmeboende børn og tre katte i en naturperle langt ude på landet for enden af en lang blind vej i landsbyen Ølsted mellem Allested-Vejle og Brobyværk.

Det er et år siden, at hun åbnede sin egen praksis som selvstændig psykoterapeut i en gammel, nyistandsat togvogn, der står midt i det grønne paradis. Her tilbyder hun naturterapi og kropsterapi, og folk har fundet vej til naturterapeuten, selv om - eller måske netop fordi - det er langt ude på landet.

- Der er et pænt flow af klienter, men man skal have bil for at kunne komme herud. Nogle siger, at køreturen ad de små veje er med til at få dem til at falde til ro, så de kan komme ind i den rigtige stemning, når de kommer herud, siger Maja Pålsson.

Annonce

Hun har med hjælp fra sin mand, Bue Hyldgaard, der har et økologisk hobbylandbrug og sin selvstændige handyman-virksomhed Mand og Bil, fået indrettet den syv hektar store naturgrund, så den er ved at være klar til at tage imod kurser i embodiment, som det hedder med et engelsk udtryk, der dækker over kropsbevidsthed, natur og fællesskab.

Engen foran et stort egetræ er et godt sted at mødes, når Maja Pålsson har undervisning med sine kursister. Foto: Hardy Hounsgaard

- Det er første gang, jeg skal holde kurser her. Der kan være op til 12 deltagere på kurserne, som både kan være med og uden overnatning, siger Maja Pålsson.

Bålplads i det grønne

Der er lavet bålplads med overskårne træstammer som skamler rundt om bålet, og bagved er der plantet små elmetræer, der med tiden vokser op og giver læ.

Græsset får lov til at vokse meterhøjt i den vilde natur, men der er slået brede gangstier rundt i det grønne, så kan man gå flere kilometer rundt og snakke, og undervejs er der også små hvilesteder med træstubbe som siddepladser. Der er også gjort plads til sheltere på grunden, men de er ikke klar endnu.


Når vi lytter til kroppens signaler, bliver vi mere nærværende og får lettere ved at passe på os selv, fordi vi bedre kan mærke, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt for os.

Maja Pålsson, psykoterapeut


Det første kursus bliver 21.-22. august med titlen "Kroppens landskab - embodiment i praksis". Det er et weekendkursus i kropsligt nærvær med bevægelse, naturterapi og fællesskab, hvor der bliver mulighed for overnatning.

Maja Pålsson foran den togvogn, hun har indrettet til klinik og hvor hun har samtaler med folk. Foto: Hardy Hounsgaard
Annonce

Forbundet med naturen

Maja Pålsson mener, at vi er forbundet med naturen.

- Vores kroppe er skabt af det samme stof som alt andet i universet. Mennesket er det eneste dyr, der kan undertrykke vores sansning og kropslige reaktioner, fordi vi har hjernefunktioner, der kan hæmme impulserne. Når vi lytter til kroppens signaler, bliver vi mere nærværende og får lettere ved at passe på os selv, fordi vi bedre kan mærke, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt for os, siger Maja Pålsson.

Maja Pålsson sammen med katten Perle på en af de mange stier i den vilde natur på det midtfynske landsted, hvor hun holder kurser i naturterapi og kropsbevidsthed. Foto: Hardy Hounsgaard

- Ophold i naturen kan være med til, at vi finder tilbage til vores sanser. Det handler om at genskabe kontakten til kroppen. Alle vores følelser bor i kroppen. Hjernen hjælper os med at oversætte kroppens signaler til bevidste følelser. Vi vil gerne være i overensstemmelse med vores krop og skabe forbindelse mellem følelse og handling, siger Maja Pålsson.

Annonce

Mærk dig selv

En del af terapiforløbet er at mærke sig selv, mens man er ude i den fri natur.

- Nogle gange arbejder vi med symboler, bevægelse, samtaler og meditative øvelser, siger Maja Pålsson.

Naturen har også en helende kraft, hvis man er ramt af sorg eller i en krise.

- Naturen er det bedste sted at genvinde vores kropslige styrke og kropsbevidsthed og dermed vores selvrespekt, siger Maja Pålsson.

Maja Pålsson

Maja Pålsson er uddannet afspændingspædagog og psykoterapeut. Hun har i flere år arbejdet som psykoterapeut for udsatte unge i Svendborg og Odense.

I 2020 blev hun selvstændig med sin praksis, hvor hun har klinik i en gammel nyistandsat togvogn i naturen på hendes og manden, Bue Hyldgaard Kristiansens, syv hektar store grund i landsbyen Ølsted mellem Allested-Vejle og Brobyværk.

Se mere på hendes hjemmeside majapaalsson.dk.

Maja Pålsson og katten Perle på tur i det grønne landskab. Foto: Hardy Hounsgaard
Maja Pålsson og katten Leo hygger sig i hinandens selskab ved det nye bålsted. Foto: Hardy Hounsgaard
Maja Pålsson har indrettet sig hyggeligt i togvognen, hvor ilden knitrer i brændeovnen. Foto: Hardy Hounsgaard
Psykoterapeut Maja Pålsson har selv indrettet sin klinik i en gammel togvogn, der er nymalet og istandsat. Foto: Hardy Hounsgaard
Psykoterapeut Maja Pålsson laver kurser i naturterapi og kropsbevidsthed på sit midtfynske landsted i Ølsted mellem Allested-Vejle og Brobyværk. Foto: Hardy Hounsgaard
Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Michelle Birkballe og Rock Nalle i Foderstoffen

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Se billederne før og nu: Bageri blev til grillbar og bodega og lejligheder

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Fyrtøjet: Teater for børn i Ferritslev Fritidshus

Midtfyns Posten

Foreningslivet i billeder: Boldklub får stort beløb

Midtfyns Posten

Fællesspisning på Skullerodsholm

Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Årslevhallen fylder 50 år

Midtfyns Posten

Landsby får nyt liv: Nyt udendørs fitness-område i Vantinge

Midtfyns Posten

Hør fortællinger fra en pensioneret præst

Midtfyns Posten

Hør Kim Larsens sange på Cafe Fabers

Midtfyns Posten

Unikt kirketårn indvies med høstgudstjeneste samt pølser, øl og vand

Midtfyns Posten

Fulderikker render med Ullas bh'er: - De forsvinder i nattens mulm og mørke

Midtfyns Posten

Høstgudstjeneste i Kværndrup

Midtfyns Posten

James Bond og stærke kvinder i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Klumme: Velkommen tilbage til hamsterhjulet

Midtfyns Posten

Foderstofrevyen i fulde omdrejninger

Midtfyns Posten

Mød Anna Netrebko til Operabio i Ringe

Midtfyns Posten

Gruppeforløb for børn og unge med bekymringstanker og angst

Midtfyns Posten

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Midtfyns Posten

Late Night Show med Phillipson

Midtfyns Posten

Gartneribesøg hos Feldborg

Midtfyns Posten

81-årige Karen i spidsen for hele fire hold: I 60 år har hendes elskede gymnastik holdt hende i gang

Midtfyns Posten

Koncert med WondAros, Danmarks første kvindelige barbershopkor

Midtfyns Posten

Flere børn skal i biffen: Børnefilmklub klar til ny sæson i Ringe Bio

Annonce