Annonce
Midtfyns Posten

Koncert i Evalds have: Musikstationen rykker fra Ringe til Bjørnø

Der er musik i cirkusteltet i Evalds have på Bjørnø lørdag den 1. august. Privatfoto
Lørdag den 1. august er der koncert med flere navne i 80-årige Evalds have på Bjørnø.
Annonce

Bjørnø: På Bjørnø kan man lørdag den 1. august opleve fire timer med musik, når Musikstationen rykker fra Ringe til Bjørnø, hvor der bliver koncert i æblehaven hos 80-årige Evald.

Her er en stor plæne med udsigt til vandet og Faaborg på den anden side af vandet, og her er et lille bolsjestribet cirkustelt, havemøbler, en lille karrusel og en trampolin. Desuden har han både et ishus og en pølsevogn i haven, oplyser Hans Henrik Pedersen fra foreningen “Liv i Stationen”.

- Jeg mødte Evald første gang for to år siden, da vi holdt personaleafslutning op til sommerferien med Haastrup Friskole. Vi lånte et hjørne af haven, hvor der var læ for vinden, og vi havde en festlig afslutning med sange, taler, optrin og harmonikaspil. Her blev jeg inviteret til at komme igen og lave lidt sommermusik i Evalds lille cirkustelt, fortæller Hans Henrik Pedersen.

- Sidste sommer blev det en realitet, og husorkestret fra Musikstationen i Ringe drog til Bjørnø, og i det skønneste sommervejr og de helt særlige omgivelser spillede vi to timer for et veloplagt publikum, fortæller han.

I år vender Musikstationen tilbage med et fire timer langt program, hvor musikalske venner af Musikstationen samt en stor gruppe elever fra Ollerup Efterskole optræder.

Der er musik fra klokken 11 til 15, og programmet byder blandt andet på solister, romantiske kærlighedsduetter og et stort klezmerorkester.

Annonce

Helstegt pattegris

Mens musikken spiller, bliver der lavet helstegt pattegris, så aftensmaden også kan indtages på Bjørnø.


Mens musikken spiller, bliver der lavet helstegt pattegris, så aftensmaden også kan indtages på Bjørnø.

Fra artiklen


Der indsættes ekstra færge, så man også kan komme hjem efter aftensmaden.

Færge og musikarrangement er gratis, men aftensmaden koster 110 kr.

Bemærk at der kun er plads til 20 passagerer på Bjørnøfærgen, så der kan være ventetid på kajen i Faaborg. Men færgen fortsætter sejladsen, til kajen er tom, oplyser Hans Henrik Pedersen.

Sidste år var der flot sommervejr, da der var levende musik i Evalds have på Bjørnø. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Bliv klogere på FN's verdensmål

Midtfyns Posten

40-års jubilæum

Annonce