Annonce
Midtfyns Posten

Koncert med to halve udgaver af Det Fynske Kammerkor

Det Fynske Kammerkor optræder i forskellige konstellationer i Nazarethkirken i Ryslinge. Pressefoto
Annonce

Ryslinge: Nazarethkirken indbyder på ny til koncert med Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum tirsdag den 6. oktober kl. 20.

Da koret sidst besøgte kirken i 2018 var det en koncertoplevelse af det helt store.

Programmet ved denne koncert består af nordiske satser, tyske motetter, franske bønner og danske efterårssange. Det bliver samtidig en koncert, der er tilrettelagt efter alle coronaregler.

Koret har som mange andre kor måttet undvære korprøver en del af foråret, men begyndte så med udendørs prøver, kun med et halvt kor ad gangen og med hjælp af blokfløjter i stedet for klaver.

Man får denne gang koret at høre på en helt ny måde, fordi det deler sig i to halvkor. Koncerten indledes med satser, som korets kvinder synger, og afsluttes med satser, som korets mænd synger.

Derimellem er der musik for et halvt blandet kor ad gangen. Hele Det Fynske Kammerkor er ikke i kirken på én gang, men slutter koncerten med, at de alle synger for publikum udenfor kirken.

Det Fynske Kammerkor har i løbet af 30 år givet et utal af koncerter i både ind- og udland, og hører til landets bedste kammerkor. Korets ca. 30 rutinerede sangere dirigeres af docent Alice Granum, der i en menneskealder har sat sit kompetente fingeraftryk på dansk korsang.

Der er fri entré, og man bedes reservere sin gratis billet via et link på enten www.ryslingevalgmenighed.dk eller www.ryslingefrimenighed.dk.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Midtfyns Posten

Bevægelse og leg i Ringe

Annonce