Annonce
Midtfyns Posten

Konen i Muddergrøften i Ferritslev Fritidshus

Andersens Kuffert Teater: "Konen i Muddergrøften". PR-foto
Annonce

Ferritslev: Lørdag 7. september kl. 11 kommer Andersens Kuffert Teater fra Fredensborg på besøg i Ferritslev Fritidshus.

Det er en forestilling rettet mod de 3-9-årige og deres voksne.

Stykket hedder "Konen i Muddergrøften", og handlingen er som følger:

En fisk kommer sjældent alene, et ønske ej heller. Fiskerens kone - Ilselill - ønsker sig et større hus, og en støvsuger vil hun også have. Hun ønsker sig et slot med en god udsigt. Hun ønsker at være pave og måske også gud.

Ilselills mand - fiskeren - vil bare have ro til at fiske, så han kan få en god fiskesuppe. Han vil også gerne have ro til at tænke på Ilselill. Da fiskeren en dag fanger en talende fisk, får Ilselill et større hus. Hun får så meget plads, at hun glemmer sin mand. Hun glemmer helt, at hun ikke er alene i verden. Hun glemmer, at der er en, som elsker hende, som hun er.

Historien ender meget overraskende med, at Ilselills "flyvetur" får en ret brat landing.

Billetsalg foregår på fritidshusets hjemmeside: ferritslev-fritidshus.dk – eller tlf. 65981315.

Andersens Kuffert Teater: "Konen i Muddergrøften". PR-foto
Andersens Kuffert Teater: "Konen i Muddergrøften". PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce