Annonce
Midtfyns Posten

Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling opfordrer: Husk solbeskyttelse, når de små er mere ude

Forårssolen brænder mere, end man lige skulle tro. Så det er vigtigt med solcreme. Arkivfoto
Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Faaborg-Midtfyn opfordrer forældre, pædagoger og lærere til at huske skygge, solhat og solcreme til både børn og voksne.

Faaborg-Midtfyn: I Faaborg-Midtfyn kommune er mange børn vendt tilbage til deres daginstitutioner og skoler. Men med mere håndvask, mere afstand - og ikke mindst mere tid udendørs – end de er vant til.

Og forårssolen brænder faktisk mere, end mange tror. Derfor er det vigtigt, at både forældre og personale i dagtilbud og på skoler husker at solbeskytte børnene.

På denne tid af året ville frivillige fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne normalt have besøgt en masse institutioner og holdt soltema, hvor børnene lærer om solens stråler og solråd, og pædagogerne opfordres til at arbejde med institutionens solpolitik. På grund af covid-19 kommer der desværre ikke frivillige på besøg i institutionerne i år.

Annonce

- Hos Faaborg-Midtfyn Lokalforening står vi klar med gode råd til, hvordan institutionerne selv kan lave soltema. Vi sørger for, at soltema-pakker bliver kørt ud til børnehaver og SFO i hele Faaborg-Midtfyn. I soltema-pakkerne er der både en solcreme, materialer til at lave solhatte og uv-perlearmbånd, der skifter farve i solen, foldere til forældre og meget mere. På denne måde kan vi hjælpe institutionerne med, at gøre opmærksom på vigtigheden af solbeskyttelse i institutionen, siger Ulla Witt fra Faaborg-Midtfyn Lokalforening i en pressemeddelelse.

Husk skygge mellem 12-15

Allerede hjemmefra kan forældre være med til at sikre, at børnene solbeskyttes i institutionen eller skolen. Det gøres ved, at børnene smørres ind i et tykt lag solcreme om morgenen og får en solhat med. Børnenes tøj bør også dække overarme og lår. Forældre kan med fordel smide en ekstra solcreme i skoletasken. Genindsmøring kan nemlig være en god idé, hvis barnet har badet eller svedt meget.


Vi sørger for, at soltema-pakker bliver kørt ud til børnehaver og SFO i hele Faaborg-Midtfyn.

Ulla Witt, formand for Kræftens Bekæmpelse Faaborg-Midtfyn


Skygge er et afgørende element i solbeskyttelse. Derfor er det vigtigt, at børnene kan finde skygge på udendørsarealer – specielt når solen er stærkest mellem klokken 12 og 15. For at beskytte børnene mod solens stråler, kan institutioner og skoler skabe skygge ved for eksempel at hænge solsejl op, bygge huler eller opstille pavilloner.

Du kan se flere gode råd til solbeskyttelse i forbindelse med covid-19 her: www.cancer.dk/solkampagnen/solsvar-faq/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Annonce