Annonce
Midtfyns Posten

kultur- og aktivitetsdag: Slår et slag for kulturen i nord

Den nordlige ende af Faaborg Midtfyn Kommune viser sit kulturliv frem ved kultur- og aktivitetsdag 25. maj.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Der holdes lørdag 25. maj igen kultur- og aktivitetsdag i den nordlige ende af Faaborg Midtfyn Kommune - mere præcist ved Søsted, Freltofte, Dømmestrup, Nr. Søby og Nr. Lyndelse.

Der er kulturelle tilbud og spændende oplevelser på 23 forskellige adresser med 43 deltagere kl. 10-16, og flere af stederne bydes der på kaffe og kage.

Aktiviteterne er meget forskellige med udstillinger af kunst og kunsthåndværk, arbejdende værksteder, udeliv og plantefarvning, foredrag og sang og musik.

Annonce

Musik og museer

Ingen kan nå alt, så det gælder om at vælge blandt de mange tilbud.

Er det musikken, der trækker er der præstegårdshaven og Carl Nielsen Skolen at vælge mellem.

De lokale museer er åbne, og her er der det nyindrettede museum i Carl Nielsens Barndomshjem, Fængselsmuseet på Søbysøgård og Hestehavegaards Hverdagsmuseum at vælge imellem.

Skullerodshold rummer en række spændende udstillinger og arbejdende værksteder med malerier, trædrejning, smykker, keramik med mere, og Hverdagsmuseet rummer blandt andet en særudstilling af ting og sager fra Nørre Søby, blandt andet konfirmationskjoler, der har været båret i Nr. Søby eller Heden Kirker.

Lokalarkiverne er også parat med viden og indsigt. En havevandring er også en god afstressende aktivitet, så det kan der også bydes på.

Annonce

Rigt kulturliv

Husholdningsforeningen står for årets afslutning, der som i fjor foregår på Skullerodsholm med spisning og underholdning. Agnethe Bjørn og Lisbeth Sylvest står for underholdningen.

Kultur- og aktivitetsdagene holdes for at borgerne kan give hinanden en dag med mange oplevelser, men også for at vise, at området har et rigt kulturliv at byde på og er et godt sted at bo.

Kultur- og aktivitetsdagen 2019 støttes af Faaborg Midtfyn Kommune.

Faaborg Midtfyn Kommunes borgmester Hans Stavnsager har sagt ja til at komme forbi og opleve arrangementet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce