Annonce
Midtfyns Posten

Kvindelige hustlere og islandsk økodrama i Ringe Bio

Benedikt Erlingsson har før instrueret filmen"Om heste og mænd", der også har den storslåede islandske natur som baggrundstæppe, men i "Kvinde på krigsstien" iscenesætter filmens smukke billeder af den betagende, men truede islandske natur en påtrængende en global problemstilling. PR-foto
I uge 24 viser Ringe Bio to film, der begge har kvinder i hovedrollerne.
Annonce

Ringe: Kvinder kan snyde og bedrage, så vandet driver. Det kan man se mandag 10. juni til onsdag 12. juni, hvor Ringe Bio fortsat viser komedien "The Hustle", hvor Rebel Wilson og Anne Hathaway ses i rollerne som to vidt forskellige kvinder, der dog har den fælles passion, at det gælder om at lyve, snyde og fuppe sig frem i jagten på dyre diamanter, penge og rigdom.

Komikerparret mødes tilfældigt, men forenes i et fælles mål: At få en tech-millionær ned med nakken og i det hele taget tage grundigt hævn over alle de mænd, der i årevis har undervurderet dem alene på grund af deres køn.

Filmen er en genindspilning af "Fræk, frækkere, frækkest" fra 1988, men her med kvinder i hovedrollerne.

Halla er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. PR-foto
Annonce

Viljestærk islandsk kvinde

Fra torsdag 13. juni til torsdag 20 juni kan man møde en ukuelig og viljestærk islandsk kvinde i økodramaet "Kvinde på Krigsstien".

Kvinden Halla (Halldora Geirhardsdottir) er på krigsstien i en rasende kampagne vendt mod den islandske sværindustri, der truer med at ødelægge det islandske højland. Halla går direkte og utraditionelt til værks: Bevæbnet med bue og pil ødelægger hun den lokale strømforsyning og lukker på den måde ene kvinde en nærliggende aluminiumsfabrik. Myndighederne forsøger at standse denne "bjergkvinde" og stempler hende som økoterrorist, og Halla må forsøge at holde sin identitet skjult, skønt hun også samtidig kæmper om lov til at adoptere en lille pige fra Ukraine.

Filmen vises også som Seniorbio torsdag 13. juni kl. 14.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce